tirsdag den 4. februar 2014

En fjer bliver let til fem høns – men hvordan bliver et foredrag til fem timer?

Det spørgsmål kom Rosaline og jeg til at sidde med, da det viste sig, at de to foredrag af hver to timer, vi havde på programmet i Asnæs med en times mellemliggende pause, var tænkt som fem timers fuldt og varieret program. Vi lagde hjernerne i blød og sammen med en af de tre præster, fandt vi en super løsning, som gav os alle en masse gode oplevelser. 

Tid (timer)
Aktivitet
2
Alle konfirmander hørte Rosaline fortælle
½
Pizza-pause
2
Konfirmanderne var delt på tre hold og cirkulerede rundt mellem følgende poster:
   1. Lære en salme/lovsang fra Sierra Leone, prøve afrikansk tøj og salmebogsquiz.
   2. Stafetter: Der skulle hentes vand, ”flettes” og cykeldæk skulle holdes i omløb.
   3. Bibelquiz og bønneværksted.
½
Kort Sierra Leonsk inspireret gudstjeneste med bl.a. indgangsprocession, fremførelse af de lærte sange og oplæsning af bønner fra bønneværksted.
5 timer
= En rigtig god eftermiddag!

- Med en særlig tak til Karin Wandall for hendes store indsats!

Afrikanske outfits
Flettestafet: Binde alt rebet til en knude, som derefter skal løses.
"Slå til cykeldæk"-stafet
Der hentes vand - i sugerør
Salmebogsstafet
Bønneværksted og bibelquiz
Find "Konfirmand Aktion" på Facebook og se flere billeder :)