Rasmine

I Aasiaat er der et være- og værksted, hvor nogle af byens ældre og socialt udsatte kommer mandag til fredag. Her har de mulighed for at lave kunsthåndværk, som de kan sælge i byen og derved tjene lidt penge. Den enkelte bruger må frit benytte værkstedets redskaber og maskiner, men materialerne skal han eller hun selv sørge for. For dem, der dagligt kommer på værkstedet, er det ligesom et arbejde, hvilket understøttes af, at kommunen betaler brugerne et symbolsk beløb på 10 kr/timen. Efter min mening er værkstedet en rigtig god måde at aktivere en gruppe, der ellers ikke ville have noget at give sig til.Jeg har besøgt værkstedet et par gange – oftest sammen med Theresa. Her er en god stemning, og man kan bare dumpe ned imellem brugerne og få en snak. En af dem, jeg særligt er kommet til at snakke med, er Rasmine. Det begyndte med, at Rasmine sagde ja til at lære Theresa og jeg lidt om at sy perler, og derefter har hun rigtig fortalt. Hun er virkelig en sej kvinde, hør bare:

Rasmine og jeg på værkstedet :)

Rasmine er født udenfor ægteskabet, og den papfar, hun voksede op med, lagde ikke skjul på, at han ikke brød sig om hende. Derfor lærte Rasmine helt fra barns ben at kæmpe for at komme frem i livet, samt lært hende at være uafhængig af andre.I sin folkeskoletid var Rasmine og hendes søskende nogle år i Danmark, hvor de boede hos værtsfamilier. Også her kæmpede Rasmine for at gøre det godt og for at værtsfamilien skulle synes godt om hende. Rasmine blev rigtig dygtig i skolen, hvilket betød, at da hun vendte tilbage til skolen i Grønland, blev hun drillet og holdt udenfor, fordi hun var så ”dansk”. Heldigvis begyndte en dansk pige i klassen, som Rasmine blev venner med. De kunne hjælpe hinanden; Rasmine hjalp den danske pige med at lære grønlandsk og omvendt.Dette er bare udpluk af Rasmines vilde livshistorie. At have mødt og lært Rasmine at kende, har virkelig gjort indtryk på mig, for hun er sådan en sød og glad kvinde, og det er slet ikke til at forstå, alt det hun har været igennem. Desværre er hun langtfra den eneste her i Grønland, der har oplevet svigt på svigt.

Sidst jeg besøgte Rasmine på værkstedet, lærte hun mig at sy et perlehjerte.