Fredag den 4. september. Telefonen ringer. Ukendt nummer. Forventer en træls telefonsælger med et tarveligt tilbud. Jeg får dog ikke en telefonsælger i røret, men jeg får et unikt tilbud. Et tilbud, jeg ikke kan sige nej til: Hvad siger du, til en tur tilbage til Aasiaat, Kristina?
Siden da er ugerne fløjet afsted, og mandag den 12. oktober sidder jeg i et fly. Udsigten ud af flyvinduet er for god til at være sand. Jeg kniber mig i armen. Klemmer øjnene ekstra hårdt i og åbner hurtigt igen: Intet ændrer sig. Fantastisk! Altså er det ikke bare en drøm, men en drøm, der er gået i opfyldelse: Jeg er tilbage i skønne Aasiaat!
 |
| Kort tid før afgang i København |
 |
| Ventetid i Kangerlussuaq |
 |
| Endelig fremme |
Næppe er jeg kommet indenfor i Aasiaat lufthavn, før jeg bliver prikket på skulderen og får slynget et par grønlandske hilsner i hovedet af den første, der genkender mig. Gensynsglæden er til at tage og føle på - fantastisk. Så ankommer Theresa, og det største bjørnekram udleveres fra undertegnedes side, hvorefter snakken kører uafbrudt. Alt er ved det gamle - nøj, hvor føles det godt at være tilbage.
Jeg har holdt min rejse så hemmelig som muligt, så kun volontørerne og køkkendamerne vidste, jeg skulle komme. Jeg får derfor mange overraskede ansigter og reaktioner at se på vejen til og på selve Sømandshjemmet. Det er, sagt med Theresas ord: KLASSE! og en ubeskrivelig sjov oplevelse at være grunden til andres overraskede reaktioner. Theresa og jeg har en fest og overrasker også Mathias Schmidt (ven af huset) med min ankomst, så han er ved at falde bagover af overraskelse.
Udover at overraske en masse gode mennesker, bruger jeg mandagen på risengrød og LEGO-Ninjago-film hos Bettina og Anders, vandrer hjem under vidunderligt nordlys og kommer først i seng ved 1-tiden. Godt træt efter at have været vågen i næsten 24 timer (pga. tidsforskellen), er jeg dog slet ikke til at slå ud - for jeg er jo tilbage i dejlige Aasiaat :)
Men ja, jeg har jo ikke bare fået en tur til Aasiaat foræret. Næ, jeg er såmænd businessrejsende. De nuværende volontører skal nemlig til volontørtræf i Nuuk, og mens de er væk, skal jeg arbejde i deres sted. Det betyder ca. 6 dages fri og ca. 4 dages arbejde. Ja tak.
Nu er fridagene forbi, volontørerne er rejst, og arbejdet kalder. Jeg har haft nogle fænomenale fridage med sejltur (beklager mor :) ), pandekagebagning, risalamande, midnatskælkning, kaffemik, nordlys, SkipBo, havregrynskugler og det bedste selskab. Jeg gentager gerne mig selv: Det er virkelig en fornøjelse at være tilbage, så lidt arbejde oveni opholdet bliver ikke noget problem.
- og derpå: Back to business!
Blandet godt fra fridage og fritid:
 |
| På café med Theresa |
 |
| Skønne Bettina |
 |
| Med Mathias Schmidt i lufthavnen for at hente Maja og Malene |
 |
| Pandekagebagning med Anja |
 |
| Kaffemik med mange grønlandske specialiteter |
 |
| SkipBo-hygge efter vagten |
