To hvide på en strand

Som afslutning på vores ophold i Sierra Leone havde vi to dage i hovedstaden Freetown. Med de anmeldelser, vi havde fået af strandene ved Freetown, var der ingen tvivl: Vi skulle til stranden hurtigst muligt! Denne iver fra os to danske piger medførte, at vi allerede på ankomstdagen til Freetown blev fragtet til nærmeste strand og praktisk talt søsat.

Lumley Beach

I det dejlige solskin lignede Lumley Beach ved første øjekast noget, der var taget ud af et rejsekatalog: Lyst sand, lyseblåt hav og palmer. Men da vi kom ned på selve stranden, var bunkerne af skrald desværre umulige at ignorere. Små plastikstykker hvirvlede rundt med vinden, og i vandkanten skvulpede plastikflasker frem og tilbage. Vi havde ikke forventet affald på strande med så fine anmeldelser, men lod os ikke slå ud. Endelig var vi på stranden!

En skøn udsigt - men med skrald i alle retninger!

Havets temperatur og bølgemængden var helt perfekt. Det var en fryd at bade – såvel i vandet som i solen. Vandet blev dog stadig mere beskidt, så til sidst holdt vi os til solbadningen. Det skal siges, at hver gang vi hvide har valgt solen frem for skyggen, har vores sierra leonske rejsekammerater rystet på hovedet. De forstår os ikke og bliver selv troligt i skyggen.

På Lumley Beach var der flere sierra leonere, der trodsede solen og kom ud til os på stranden. To af dem viste sig at være unge præster, som udover en reprimande om sømmelig påklædning havde meget på hjerte. En ting, der særligt optog og bekymrede dem, var kristendommens situation i Europa. De havde hørt brudstykker om kristendommen, og hvordan den bliver udlevet og fortolket i forskellige lande i Europa - men hvordan ville de mon reagere, hvis de hørte alt?

River no. 2

Vi havde slet ikke fået strand- og badelysten stillet på affaldsstranden og ville opleve en rigtig turiststrand. Manglende informering om et besøg på ”Det Gamle Marked”, betød dog, at vi først kørte mod stranden et godt stykke over middag. Vores chauffør kendte ikke vejen, så vi holdte ind flere gange og spurgte om vej. Hver gang blev retningsangivelsen fulgt af ordene: ”...but it's far, far!”

Og ja, der var langt! Jo længere vi kørte, des mere overskyet blev det. Men selv uden solskin var River no. 2 bestemt køreturen og entreen på 7 kr. værd.

Strandens navn skyldes, at River no. 2 løber ud i havet her. Flodudløbet var ikke så bredt, så vi svømmede over til den anden side. MEN, på vejen over havde vi strømmen med os! Det blev noget af en kamp at komme tilbage mod strømmen. Vi gled væk fra hinanden, men kom heldigvis begge over – Tak til ActionMan (livredder), som tydeligvis nød muligheden for at fremvise musklerne.

Overskyet, men lækker og ren strand.
Yderst til højre ses den landtange på den anden side af floden, vi svømmede over til.

Trods solens fravær skulle vi selvfølgelig have billeder af og på stranden. Gentagne gange forsøgte vi at skrive i sandet, men bølgerne nåede konstant højere op. Sidste forsøg var lige ved at lykkes, da en herreløs hund overfaldt mig. BVADR – Hundene er så klamme i Sierra Leone!

Vi skulle nå hjem til aftensmad, så i begyndende regnvejr forlod vi tøvende og triste stranden. Vi kørte læææænge for at komme hjem. Jeg genkendte ikke vejen og troede, vi tog en anden vej, men så standsede vores chauffør midt i ingenting. Han var kørt helt, helt forkert. En mand, som skulle til Freetown, kom med op at køre – mindst en times kørsel – og vi nåede tilbage, mens maden stadig var lunken, men nøj, hvor vi fik grinet på bagsædet.

Sikke en dag: Vi fik da en ordentlig strandTUR.

Vi havde netop skrevet i sandet. Desværre var vandet hurtigere til stede end fotografen :)