På EVENTyr

Der var engang en stor, sort varevogn, som hed Caddy. Indtil for nylig havde Caddy ikke villet starte, for den havde oplevet omsorgssvigt; Dens ejere havde skældt den ud, klaget over dens mange blinde vinkler og kaldt den et værre skrummel. Men det kildede så forfærdeligt, da de satte startkablerne på, at den hellere ville starte end udstå mere af den slags, så værkstedsbesøget var hurtigt overstået.

To piger tilbragte mange timer og kørte mange kilometer i Caddy, og selvom pigerne kun bemærkede Caddys skavanker, som bagrudeviskeren der havde sit eget liv, nød den at køre for dem.

Caddy var vant til, at pigerne læssede projektor, højttalere og kassevis af brochurer i den, men en dag skete der noget underligt. De to piger kørte Caddy hjem, hvor de boede og proppede den med hynder, borde, dyner, tasker og en madras. Hvor mon vi skal hen? Tænkte Caddy og lod sig spændt føre af pigerne.

Efter mange kilometer parkerede pigerne ved en hal, tømte bagagerummet og forlod Caddy. Efterladt på parkeringspladsen kunne Caddy se, at der ankom læssevis af unge mennesker. Mange af dem kom i store busser og havde sovepose og weekendtaske på slæb. Nogle af de unge nævnte noget om EVENT, og efter at have overhørt nogle rygere og ledere forstod Caddy, at pigerne hele weekenden skulle være på dette EVENT for at reklamere, informere og engagere.

Om det lykkedes pigerne fandt Caddy aldrig ud af, men det var pludselig heller ikke så vigtigt. På turen hjem søndag hørte den nemlig de ord, den havde mest brug for at høre: ”Det var nu heldigt, at vi kunne have alt til standen i Caddy'ens gode, store bagagerum.” Caddy rankede sig og tunede ind på den radiokanal, pigerne ønskede, det føltes godt for første gang at få ros.