Chlor og kolde fornøjelser

Førstehåndsindtryk hører som regel med, når man oplever noget for første gang, på første hånd. Et kig i kalenderen afslører, at jeg efterhånden har lagt mange gange ”første gang i Grønland” bag mig, men ikke desto mindre, er der førstehåndsindtryk, jeg ikke har fået delt her.
Min første nat på Sømandshjemmet blev jeg indlogeret på et hotelværelse med eget bad og hele molevitten. Idet jeg åbnede døren til værelset, fik jeg den ækleste stank af kloak i hovedet. Lugten var heldigvis hurtigt væk, for den skyldtes blot, at værelset ikke havde været i brug et par dage, så vandrørene var tørret ud. Derefter tog en anden lugt over. En lugt, som har varet ved lige siden, nemlig lugten af chlor.
Aasiaat får sit vand fra bunden af en sø. Her er vandet ganske rent og fint, men fordi vandet vender sig de forskellige lag imellem, tilsættes chlor for at rense det. Det er forskelligt hvor meget chlor, der er i vandet, f.eks. er der den tilsatte mængde størst i foråret. Ikke desto mindre var mit første bad ren ”svømmehals-feeling” - chlorlugt for alle pengene.
Men det er ikke kun chlor, grønlænderne holder af at putte i deres vand. Selvom der var omkring -30grader, da jeg ankom, var vandkanden i cafeteriet konsekvent proppet med isterninger. Til at starte med undrede jeg mig over, at der blev drukket isvand, når det var så koldt udenfor, men tja, det vænner man sig hurtigt til, og når vandet er iskoldt forsvinder noget af chlorsmagen også.
I det hele taget er iskolde ting meget populære trods kulden udenfor. På sømandshjemmet er der ikke kun aftag på isvandet, men også is går som varmt brød :)
Supermarkedet er også ret godt med på isfronten. En uge efter, jeg var ankommet var der f.eks. et særligt tilbud for ”Club-bonusi”-kunder: 4 x Ben&Jerry's for 100kr.! Sikke et tilbud! Og igen i maj har månedes prishug været 1xBen&Jerry's for 30 kr!

Maj måneds prishug - kan også give lidt en fornemmelse af det generelle prisleje :)

Sådanne tilbud er for gode til at overse – at jeg så ikke har fået spist mine bøtter is endnu er en anden historie. Jeg kan bare sige, at med Sømandshjemmets alt for lækre mad er der sjældent plads til dessert, ligesom man hurtigt kan glemme, at man har gemt lækkerier i den kæmpe fryser.

Maajimi Peqqissuusa

En af de mange årligt tilbagevendende begivenheder i Aasiaat udmærker sig, fordi den – modsat f.eks. sneskulpturfestival – ikke kun strækker sig over en til flere dage men over en hel måned. Dette gælder tiltaget: ”Gør maj sund!”, som kort sagt er en kampagne, der går ud på at engagere Aasiaats beboere til at dyrke motion. Det sker gennem et væld af aktiviteter hver eneste dag i hele maj måned, som man gratis kan deltage i.Lige fra jeg hørte om konceptet første gang, og da det så faktisk blev maj, og jeg fik programmet, har jeg syntes, det er et fedt initiativ. Ikke nok med, at man har muligheden for at prøve nogle forskellige ting af – det giver også mulighed for at møde en masse mennesker. Så lige fra begyndelsen af maj, var jeg hook på, at jeg skulle afsted til nogle ”Gør maj sund”-aktiviteter. Herunder kan I læse om et par af mine oplevelser:

2. maj lagde jeg ud med at tage med Mia, Noomi og Lydia til børnegymnastik. Det eneste vi vidste ud fra programmet var tidspunktet, stedet og aldersgruppen; 0-5 år. Børnegymnastik foregik i skolens gymnastiksal, hvor de opmødte forældre hurtigt fik sat diverse redskaber frem. Efter rundkredssamling med velkomst, ”Lille Peter Edderkop” på grønlandsk og en fælles leg, var det tid til, at børnene kunne slå sig løs. Noomi var især vild med at bruge akrobat-ringene som gynge, og jeg fik æren af at skubbe bagpå, hvilket var meget hyggeligt. Det var to dejlige timer, hvor energibomberne Noomi og Lydia fik brændt en masse krudt af. (Børnegymnastik er hver lørdag, så jeg har været med igen siden. :) )

Masser af legeredskaber = slaraffenland for Noomi og Lydia.

"Højere, højere!" - det var svært at se, at Noomi, i følge Mia, ikke plejer at bryde sig om gynger. :)

Lydia havde også gang i mange ting - indtil hun fik øje på de andre børns madpakker :)

Af en eller anden grund var mit arbejdsskema modstander af, at jeg skulle have fri, når der var ”Gør maj sund”-aktiviteter, men onsdag d. 6. maj lykkedes det mig at få tid til at tage med på gåtur kl. 10.00. Tidspunktet og det faktum, at det var byens ”ældremotion”-forening, der stod for gåturen, indbød ikke ligefrem til en svedfremkaldende travetur, men jeg tog afsted for at få mødet med de andre – for: En fremmed er en ven, du ikke har mødt endnu. Fremmødt til turen var 5 ældre med stavgangsstave og et væld af pædagoger med ca. 30 børn fra børnehaver og vuggestue. Sidstnævnte satte tempoet (=langsomt), og da ingen børn før skolealderen lærer dansk, afgjorde de mange børn også, at nærmest al snak foregik på grønlandsk. Så nej; jeg fik ingen nye dybe venskaber på denne tur, men dog nogle gode snakke med flere af pædagogerne, ligesom jeg oplevede Aasiaat i et for mig uhørt lavt tempo – med rigelig tid til at lade alle indtryk synke ind.
Efter at have oplevet denne gåtur, hvor det var yderst begrænset, hvem jeg kunne snakke med, var jeg fast besluttet på at få en af de andre volontører med mig til en aktivitet. Mod al forventning valgte Theresa at tage med mandag d. 11., hvor der stod motionsgymnastik på programmet. Ud fra titlen forventede jeg, at vi ville finde en gruppe modne kvinder, men en af køkkendamerne sagde, hun kendte instruktøren, som ifølge hende var ung og frisk. Det var derfor med blandede forudanelser, vi mødte op og fandt en gruppe kvinder på 50 og derover – inklusive instruktøren. Til en start havde jeg virkelig svært ved at tage træningen seriøst, men så kom der tempo på, og vi fik os en fest med de dejlige kvinder og en smule Gangnam Style med Theresa i front.

Programmet er ikke overfyldt med beskrivelser eller detaljer, så man må bare møde op og se, hvad der sker.

Stærkt inspireret af motionsgymnastik, hvor den for mit vedkommende glemte aktivitet: At dyrke motion sammen med andre i en lille gymnastiksal, var blevet genoplivet, sørgede jeg om fredagen for at bytte min vagt, så jeg kunne prøve crossfit af. Denne gang var aldersgruppen som forventet – jævnaldrende. Meget af træningen foregik som intervaltræning, hvor den samme øvelse skulle gentages 8 gange 30 sek. Jeg befandt mig godt med styrketræningen, der ganske som forventet kunne mærkes de efterfølgende dage – på den gode måde!De fleste af tilbuddene i ”Gør maj sund” har ligget i det samme tidsrum hver uge. For hver aktivitet, man deltager i, får man et lod i konkurrencen om ”fede præmier”, der udtrækkes på søndag til afslutningen. Lodtrækningen har været en god gulerod, men det bedste har været, at jeg har mødt en god portion mennesker, så nu er der endnu flere at hilse på, når man går gennem byen – det er så hyggeligt!

En aften i kærlig- og frihedens tegn

Vores bestyrere Mia og Johannes er på alle måder et fantastisk lederpar. Deres smil, varme og imødekommenhed over for såvel gæster som ansatte er bare udpluk af de mange måder, man tydeligt kan se og mærke, hvordan de brænder for Sømandshjemmet. Med dem som ledere, er det en fornøjelse at være volontør! Dog er Mia og Johannes faktisk nogle lidt for gode ledere – for de er elendige til for alvor at holde fri. :)For at vise dem, hvor højt vi værdsætter deres umådeligt store arbejde for og på Sømandshjemmet, og for at lade dem holde rigtig fri, fik Mathias den geniale ide at arrangere en date for Mia og Johannes – inklusive børnepasning. Den ide var alle vi volontører straks med på, arbejdsopgaverne blev fordelt, og forberedelserne begyndt:
Mandag: Mathias og Maja sørgede for, at to ens udseende, men dog modtager- og afsendermæssigt forskellige, invitationer havnede hos Mia og Johannes. I den ene invitation blev den frække Falck-redder inviteret på date lørdag d. 9. maj af en fræk sygeplejerske, og omvendt i den anden invitation. Invitationerne indeholdt afkrydsningsfelterne: ”JA”, ”NEJ” og ”Anden dato” og skulle afleveres i Sømandshjemmets reception. 
Tirsdag: Både Mia og Johannes takkede ja til invitationen. 
Tirsdag-Fredag: Johannes(volontør) og Mathias øvede musikindslag, og jeg fik fastlagt aftenens menu og lavet lidt parrim til et af aftenens særlige indslag. 
Lørdag: Efter vagtophør kl. 15.00 for mit vedkommende, opholdte jeg mig primært i køkkenet. Aftenens menu kan ses herunder. 

Bag de finurlige titler skjulte sig: Lakseroulade til forret, derpå kyllingeburger, og til dessert chokoladekage m. blåbæris. Der var nok at se til, men jeg hyggede mig med opgaven, for til sådan en middag har ikke kun smagen men også anretningen betydning.

Som prikken over i'et var isen hjerteformet :)

Imens dækkede de andre op til middag for to i det ene konferencerum. Med et væld af stearinlys, en tavle med mulige samtaleemner og en video med knitrende bål på storskærmen, var der lagt op til den perfekte date.Da Mia og Johannes ankom i deres fineste tøj, blev de pænt bedt om at aflevere såvel telefoner som børn, og præsenteret for aftenens hovedregel: Det er forbudt at tale om arbejde!

Herefter var Mia og Johannes overladt til dem selv, med undtagelse af, når vi serverede en ret eller lavede indslag. Mellem forret og hovedret sang alle vi volontører ”Jesu lille lam jeg er” med Noomi og Lydia i front, efterfulgt af vores hjemmeskrevne hyldestsang. Efter hovedretten stod Mathias og Johannes (volontør) for et romantisk musikalsk indslag med henholdsvis guitar, klarinet, rasleæg og sang.

Mathias og Johannes spiller og synger i skæret fra de mange stearinlys og bålet på skærmen.
(Samtaleemnerne kan ses på tavlen :) )

Set fra vi volontørers perspektiv, var det en rigtig vellykket aften, og det lod det til Mia og Johannes var enige i, for de spurgte, om de kunne komme igen næste lørdag. :) De er så afgjort et lederpar, hvis indsats er værd at fejre, så tjah, hvem ved, om der en dag dukker mærkelige invitationer op igen eller noget helt andet! :) 

Herunder kan I se vores hyldestsang:

Hyldest til Mia og Johannes!

Mel. Bamsefars fødselsdag

I er et dejligt lederpar, I aften vi jer hylder

med lækker mad, musik og sang, vi stemning go’ fremtryller.

Vi vil gerne takke jer

for alt det, I giver her.

Hip Hurra for skønne jer, I ved, vi har jer kær!

At holde fri I ikke kan, for hvis I kan fornemme

der er lidt travlt på stedet her, I ikke bliver hjemme.

Men i aften er der ro,

og nu gælder det jer to!

Hip Hurra for skønne jer, I ved, vi har jer kær!

Johannes altid tager bil, kun en gåtur, han kender:

men uden vanter til anneks’, han fryser sine hænder.

Har man bil – hvorfor så gå?

”formen” skal jo passes på.

Hip Hurra for skønne jer, I ved, vi har jer kær!

Johannes tager gerne med, når drengene skal jage,

men trods sin yankie-energi, han kommer træt tilbage.

Puster ud, er det, fordi

urørt står de dyre ski?

Hip Hurra for skønne jer, I ved, vi har jer kær!

Men jagt er også Mias dyd, hun tilbudsjagten nyder,

hvis Anuni procenter gi’r, hun alle hylder rydder.

Hvorfor handler hun så stor’?

Noomi siger: ”Lillebror”!*

Hip Hurra for skønne jer, I ved, vi har jer kær!

Johannes elsker mad, men pjækker fra at kokkerere,

til gengæld alle andres mad han flittigt kommenterer.

Bacon er hans favorit

Billy's-pizza = svenskerhit!

Hip Hurra for skønne jer, I ved, vi har jer kær!

Hvis Johannes vil købe ting, der i budgettet river,

han dropper det, men udadtil han Mia skylden giver:

”Stakkels mig, får ikke lov,

købe snescooter – så sjov!”

Hip Hurra for skønne jer, I ved, vi har jer kær!

Mia er vor reservemor, med påskeæg hun glæder

men har hun hjemme indkøbt slik, Johannes posen æder:

tømmer den på vej til job,

Mia må sæt’ tempo op.

Hip Hurra for skønne jer, I ved, vi har jer kær!

Nu har vi sagt en masse, allermest så skal I vide,

at vi jer holder meget af og rigtig godt kan lide.

Vores tak er megastor

Bedste lederpar på jord!

Hip Hurra for skønne jer, I ved, vi har jer kær!

*(reference til Mathias Schmidts lillebror(ven af huset))

Sisimiut tur-retur

Som tidligere nævnt var vi volontører til ”Volontørtræf” i Sisimiut, fra lørdag d. 18.-onsdag d. 22. april. Foruden volontørerne fra henholdsvis Nuuk og Sisimiut Sømandshjem, var vi sammen med Sisimiut Sømandshjems bestyrerpar, en sømandsmissionær/ungdomsnetværker fra Danmark og et par, som var på vej til en stilling som sømandsmissionær+kone i Nuuk.

Flyve- og volontørtræf-klar!

Jeg havde ikke haft tid til at granske kilovis af turistbøger om Sisimiut, så det var noget af en oplevelse at komme ud af flyet og se fjældene hæve sig op lige foran os. Det var tydeligt at se, at der er mere højde på omkring Sisimiut end omkring Aasiaat, hvilket giver god mening, da Aasiaat ligger delvist på toppen af en lang, flad ø!

Luftfoto af Aasiaat fra hjemturen - en meget lang by på en lang ø.

Flyvevejret havde været så fantastisk, at vi var ankommet et kvarter før tid og dermed også et kvarter før, vi skulle hentes. Men hvorfor sidde passivt i en lufthavn, når man kan komme ud og opleve? I bedste ekspeditionsstil førte drengene med deres smarte rygsækoppakning an, Theresa hjulede bagefter med sin rullekuffert og tjah, jeg ærgrede mig helt vildt over, at min rullekuffert havde mistet et hjul i København og derfor skulle bæres.

Sisimiut ligger nede mellem to højdedrag: Kællingehætten(trekantet fjeldtop midt i billedet) og Præstefjældet.

Vi var ikke kommet langt, før vi kunne se byen, der lå og puttede sig i bunden af alt det høje. Denne udsigt skulle selvfølgelig foreviges, og mens Theresa og jeg stod med kameraerne i brug, rullede en taxa op på siden af os. Chaufføren ville bare lige fortælle, at der var temmelig langt til byen, men vi kunne berolige ham med, at vi ikke skulle gå hele vejen. Drengene var imidlertid kommet et godt stykke foran, så da chaufføren tilbød os et gratis lift op på siden af dem, kunne vi jo faktisk ikke sige nej. Da vi nåede drengene havde chaufføren bestemt sig for at køre os, inklusive drengene, hele vejen til Sømandshjemmet gratis, ”da han jo alligevel skulle ind til byen”. Det endte med, Theresa og jeg fik drengenes bagage, blev i taxaen og derfor ankom til sømandshjemmet for tidligt, hvilket skabte stor forvirring. Gratis taxa er sjovt nok ret unormalt, ikke desto mindre var det en sjov oplevelse og ikke mindst velkomst at få!

Theresa og jeg delte værelse - sådan her så det ud det meste af tiden :) .

Da drengene ankom læææænge efter, kunne vi begynde på programmet for volontørtræf. Vi blev opdelt i grupper, og hver gruppe skulle derefter enten på snescooter, hundeslæde eller lave vintersport. For mit vedkommende hed det hundeslæde lørdag, vintersport søndag og snescooter mandag. Vintersporten blev i vores tilfælde en gåtur til en strand, der kun eksisterede ved lavvande. Til alle tre aktiviteter(undtagen sidste halvdel af snescooterturen) havde vi det lækreste vejr; solen stod højt, varmede og medvirkede til den lækreste udsigt.

Hundeslædetur:

Vores slædekusk havde 15 hunde, så der var fart på - selv op ad bakke.

Vi gjorde holdt ved udsigtspunktet: UFO'en. Inde i ufoen var der den perfekte kombination af læ og udsigt til at nyde den medbragte kage og brikjuice.

Nedad kom farten helt af sig selv med de vilde højdeforskelle, der er i Sisimiut. 

Vintersport = gåtur:

Det farverige boligkvarter bliver kaldt LEGOland. 

Det var tydeligt at se, det var lavvande.

Vi fandt et lækkert sted og drak en kop varm kakao. 

Det var lækkert med en sandstrand og havlugt.

Snescootertur:

Traditionen tro, tog vi også på snescooterturen en pause med varm kakao på et udsigtspunkt.

Udover disse eftermiddagsaktiviteter bød programmet blandt andet på ”Den store Grønlands-dyst!” lørdag aften. Dysten var et stjerneløb, hvor hvert rigtigt svar blev belønnet med slik, og forkerte svar medførte grønlandske specialiteter, i dette tilfælde tørrede amasetter(små fisk), tørret torsk og mattak, som er rå hvalspæk. Både slik og fisk skulle ifølge reglerne spises, før vi måtte få kaffe, men så snart alle havde smagt de forskellige specialiteter, var den regel glemt. Dysten fortsatte dagen efter med gamle grønlandske lege og øvelse i at bruge hundepisk.Men programmet var ikke kun fis og fisk. Der var god tid til at udveksle erfaringer os volontører imellem, søndag havde vi gudstjeneste, mandag bibeltime og om aftenen lovsangs- og vidnemøde. Derudover var vi med til morgenandagt med personalet alle dage.

Der var blandt andet tid til en tur på café.

Og tid til at spejde efter gode tilbud :)

 At være så mange samlet om såvel det sociale men især om troen, var virkelig skønt. Det var lækkert at have en forkynder/prædikant, man både kunne se og høre (i forhold til podcasts). Det var opløftende at høre om de andre volontørers missionstiltag, og det var helt fantastisk, at opleve det brus af stemmer, der lød, hver gang vi sang.

Sisimiut-turen og volontørtræf blev dermed et fantastisk opladnings- og optankningssted for alle os volontører. Jeg takker for arrangementet, som Sømandsmissionen ikke skal have betænkeligheder ved at gentage for kommende volontører.  

Evaluering: Ja tak - gentag endelig volontørtræf!

Hjemme igen - med batterierne fuldt opladet! :)

Kunsten at rydde sne

Når sneen falder og gør stier, gader og veje til usikkert underlag, er det en nødvendighed at rydde sne – såvel i Danmark som i Grønland. I Danmark betyder offentlig snerydning, at et væld af sneryddere og evt. saltspredere sættes i aktion, indtil asfalten igen er sort. I Grønland betyder offentlig snerydning, at en gummiged fjerner så tilstrækkelig meget sne, at der bliver en højdeforskel på den hvide vejkant og hvide vej.

Privat snerydning i Danmark og i Grønland kan til gengæld godt forveksles. Den eneste forskel er nemlig, at der skal ryddes sne langt flere dage om året i Grønland end i Danmark. Det bliver snerydningen imidlertid ikke mindre triviel af, tværtimod.
Men snerydning kan godt være andet end en tjans, der skal overståes. Snerydning kan nemlig være en kunst i sig selv, for eksempel når det gælder sneskulpturer:
Den 18.-19. april arrangerede Gymnasiet i Aasiaat den årlige sneskulpturfestival, hvor alle, der havde lyst, kunne tilmelde sig en sneblok gratis. Vi volontører havde hørt meget om konkurrencen, hvor Sømandshjemmet plejer at deltage, så selvfølgelig skulle vi være med. Der var bare lige det problem, at konkurrencen faldt på de dage, hvor vi skulle til volontørtræf i Sisimiut, men det løste sig ved, at vi fik lov at tage hul på vores sneblok torsdag-fredag, d.16.-17. April. Jeg havde tilfældigvis fri begge dage og kunne derfor være med fra start til slut, hvilket passede både mit sne- og kreahumør vældig godt.
Men at omdanne 8 kubikmeter sne fra kasseform til en skulptur, er en snerydningskunst, der kræver både planlægning og overblik. Skulle en læser eller to være interesseret i at prøve noget lignende, kommer vores fremgangsmåde her:

Dag 1:

1. Bestem, hvilken figur I vil bygge. (Vores valg faldt på en hval.)
2. Lav 3D-skitser.
3. Skaf værktøj. (Vi havde fået lov at låne skovle og save på gymnasiet, så Theresa og jeg gik derhen først. Pedellerne var så flinke at køre os ud til fodboldbanen, hvor sneblokkene stod. :) )
4. Vælg en sneblok. (De var kun halvvejs med at producere sneblokke, da vi ankom, så vi valgte den første, den bedste af de seks sneblokke.)
5. Brug tid på at danne jer et overblik over sneblokken – kravl gerne op på den. (Vi havde ingen stige, så vi huggede trin i siden af sneblokken.)
6. Lav aftegninger i sneen, hvor der skal ryddes sne.
7. Tilkald stærke arbejdsheste til det grove arbejde. (Theresa havde eftermiddagsvagt, så i anden omgang var jeg afsted med Johannes, Maja og Mathias. Drengene var virkelig gode og hurtige til at fjerne en masse sne - det er også dem, der har størst træning fra vagterne på Sømandshjemmet :) )
8. Lav lappeløsninger, hvis der ryddes for meget sne. (Mathias og Johannes fik hurtigt hugget ud omkring halen. Lidt for hurtigt - halefinnen blev nemlig for tung og knækkede af - men det blev hurtigt løst.)
9. Forlad den groft opridsede skulptur og kryds fingre for, at den ikke bliver ødelagt. (Allerede inden vi var ude af fodboldbanen, var nogle børn begyndt at kravle op på vores skulptur.)

Punkt 4 - Frit valg...

Punkt 4 - Vi valgte den her!

Punkt 5 - Theresa var bogstaveligt talt "på toppen"!

Dag 2:

1. Forsøg at udbedre skaderne efter de børn, der har kravlet på skulpturen. (Der var et ordentligt hul i siden, og halen var faldet af - heldigvis skinnede solen, og varmede så meget, at halen smeltede fast igen.)
2. Fjern den afhuggede sne, så skulpturen ”befries”. (Til dette punkt kan det stærkt anbefales at få hjælp af seje gutter i en rendegraver (som var ved at lave flere sneblokke :) )!)
3. Finpuds skulpturen - først formen og bagefter overfladen. Brug evt. saven som en fil. (Vi fik desuden gode råd og hjælp af en lokal, nemlig Bettina fra køkkenet og Mathias (ven af huset).)
4. Hold en fotosession. (Jeg fik besøg af Maja med Noomi og Lydia og af Mia, der kørte os alle til Sømandshjemmet.)
5. Lav ekstra finesser, hvis tiden tillader det. (Efter lidt mad tog jeg igen ud til snehvalen og lavede bølger og en isflage under den.)
6. Fjern sne omkring figuren en sidste gang.
7. Hold endnu en fotosession.
8. Færdig!

Punkt 2 - Det var skønt, vi ikke skulle skovle al den sne selv.

Punkt 3 - Bettina gav en hånd med - dejligt!

Punkt 4 - Sådan så hvalen ud, da Theresa gik hjem kl. 12.30.

Punkt 4 - Og sådan så hvalen ud klokken 15.30.

Punkt 4 - Fra den anden side 15.30.

Punkt 7 - Det endelige resultat med bølger, isflage og "holdnavn" :) ca. kl. 19.

Punkt 7 - Det var specielt at se den færdige skulptur mellem de mange urørte sneblokke.

OBS.: For begge dage gælder, at hvis solen skinner, skal man huske punkt 0: Tag solcreme og solbriller på! (Det kan man godt sige, jeg havde glemt :) )

Søndag, mens vi var i Sisimiut, faldt afgørelsen i sneskulpturfestivalen. Maja havde været ude at tilse og reparere hvalen, der havde mistet en finne natten til søndag. Vi vandt 2.pladsen og blev dermed "3 kg pillede rejer og et gavekort på 500 kr. til supermarkedskæden/JYSK" rigere. Det var en vildt fed oplevelse at vinde uden at være til stede. :)
1.pladsen kan I se herunder: Et flygel, med en svævende node på bagsiden: