Sisimiut tur-retur

Som tidligere nævnt var vi volontører til ”Volontørtræf” i Sisimiut, fra lørdag d. 18.-onsdag d. 22. april. Foruden volontørerne fra henholdsvis Nuuk og Sisimiut Sømandshjem, var vi sammen med Sisimiut Sømandshjems bestyrerpar, en sømandsmissionær/ungdomsnetværker fra Danmark og et par, som var på vej til en stilling som sømandsmissionær+kone i Nuuk.

Flyve- og volontørtræf-klar!

Jeg havde ikke haft tid til at granske kilovis af turistbøger om Sisimiut, så det var noget af en oplevelse at komme ud af flyet og se fjældene hæve sig op lige foran os. Det var tydeligt at se, at der er mere højde på omkring Sisimiut end omkring Aasiaat, hvilket giver god mening, da Aasiaat ligger delvist på toppen af en lang, flad ø!

Luftfoto af Aasiaat fra hjemturen - en meget lang by på en lang ø.

Flyvevejret havde været så fantastisk, at vi var ankommet et kvarter før tid og dermed også et kvarter før, vi skulle hentes. Men hvorfor sidde passivt i en lufthavn, når man kan komme ud og opleve? I bedste ekspeditionsstil førte drengene med deres smarte rygsækoppakning an, Theresa hjulede bagefter med sin rullekuffert og tjah, jeg ærgrede mig helt vildt over, at min rullekuffert havde mistet et hjul i København og derfor skulle bæres.

Sisimiut ligger nede mellem to højdedrag: Kællingehætten(trekantet fjeldtop midt i billedet) og Præstefjældet.

Vi var ikke kommet langt, før vi kunne se byen, der lå og puttede sig i bunden af alt det høje. Denne udsigt skulle selvfølgelig foreviges, og mens Theresa og jeg stod med kameraerne i brug, rullede en taxa op på siden af os. Chaufføren ville bare lige fortælle, at der var temmelig langt til byen, men vi kunne berolige ham med, at vi ikke skulle gå hele vejen. Drengene var imidlertid kommet et godt stykke foran, så da chaufføren tilbød os et gratis lift op på siden af dem, kunne vi jo faktisk ikke sige nej. Da vi nåede drengene havde chaufføren bestemt sig for at køre os, inklusive drengene, hele vejen til Sømandshjemmet gratis, ”da han jo alligevel skulle ind til byen”. Det endte med, Theresa og jeg fik drengenes bagage, blev i taxaen og derfor ankom til sømandshjemmet for tidligt, hvilket skabte stor forvirring. Gratis taxa er sjovt nok ret unormalt, ikke desto mindre var det en sjov oplevelse og ikke mindst velkomst at få!

Theresa og jeg delte værelse - sådan her så det ud det meste af tiden :) .

Da drengene ankom læææænge efter, kunne vi begynde på programmet for volontørtræf. Vi blev opdelt i grupper, og hver gruppe skulle derefter enten på snescooter, hundeslæde eller lave vintersport. For mit vedkommende hed det hundeslæde lørdag, vintersport søndag og snescooter mandag. Vintersporten blev i vores tilfælde en gåtur til en strand, der kun eksisterede ved lavvande. Til alle tre aktiviteter(undtagen sidste halvdel af snescooterturen) havde vi det lækreste vejr; solen stod højt, varmede og medvirkede til den lækreste udsigt.

Hundeslædetur:

Vores slædekusk havde 15 hunde, så der var fart på - selv op ad bakke.

Vi gjorde holdt ved udsigtspunktet: UFO'en. Inde i ufoen var der den perfekte kombination af læ og udsigt til at nyde den medbragte kage og brikjuice.

Nedad kom farten helt af sig selv med de vilde højdeforskelle, der er i Sisimiut. 

Vintersport = gåtur:

Det farverige boligkvarter bliver kaldt LEGOland. 

Det var tydeligt at se, det var lavvande.

Vi fandt et lækkert sted og drak en kop varm kakao. 

Det var lækkert med en sandstrand og havlugt.

Snescootertur:

Traditionen tro, tog vi også på snescooterturen en pause med varm kakao på et udsigtspunkt.

Udover disse eftermiddagsaktiviteter bød programmet blandt andet på ”Den store Grønlands-dyst!” lørdag aften. Dysten var et stjerneløb, hvor hvert rigtigt svar blev belønnet med slik, og forkerte svar medførte grønlandske specialiteter, i dette tilfælde tørrede amasetter(små fisk), tørret torsk og mattak, som er rå hvalspæk. Både slik og fisk skulle ifølge reglerne spises, før vi måtte få kaffe, men så snart alle havde smagt de forskellige specialiteter, var den regel glemt. Dysten fortsatte dagen efter med gamle grønlandske lege og øvelse i at bruge hundepisk.Men programmet var ikke kun fis og fisk. Der var god tid til at udveksle erfaringer os volontører imellem, søndag havde vi gudstjeneste, mandag bibeltime og om aftenen lovsangs- og vidnemøde. Derudover var vi med til morgenandagt med personalet alle dage.

Der var blandt andet tid til en tur på café.

Og tid til at spejde efter gode tilbud :)

 At være så mange samlet om såvel det sociale men især om troen, var virkelig skønt. Det var lækkert at have en forkynder/prædikant, man både kunne se og høre (i forhold til podcasts). Det var opløftende at høre om de andre volontørers missionstiltag, og det var helt fantastisk, at opleve det brus af stemmer, der lød, hver gang vi sang.

Sisimiut-turen og volontørtræf blev dermed et fantastisk opladnings- og optankningssted for alle os volontører. Jeg takker for arrangementet, som Sømandsmissionen ikke skal have betænkeligheder ved at gentage for kommende volontører.  

Evaluering: Ja tak - gentag endelig volontørtræf!

Hjemme igen - med batterierne fuldt opladet! :)