Alletiders Aasiaat-Ankomst

Jeg fik ikke en vinduesplads i propelflyet til Aasiaat, men inden landing fik jeg trods alt et glimt af denne lille men dog meget aflange by. Gretha, en af de andre volontører, hentede mig i lufthavnen, og i receptionen stod de andre volontører (Maria, Mathias og Johannes) med flag og bød først velkommen og siden på rundvisning = En skøn modtagelse!

Bevis for, at jeg faktisk er her - Sømandshjemmet kan ses på den anden side af isen (som jeg netop havde krydset) :)

Hvad jeg siden den alletiders ankomst har oplevet, kommer her:

Tirsdag vågnede jeg til min første oplevelse med frosne vandrør, så et bad måtte vente. Formiddagen gik med en masse praktiske ting; flytte adresse, bestille grønlandsk kørekort, samt køre lidt i firehjulstrækkeren. Sidst på eftermiddagen skulle Mathias og Johannes over på naboøen Tupilak, og jeg tog med. Solen var på vej ned, da vi bevægede os over isen til øen, og da vi nåede toppen, var der den smukkeste udsigt.

Billedet fra min telefon gengiver langtfra det virkelig farvescenarie - men det giver da en fornemmelse.

Onsdag var dagens store højdepunkt Maria og Grethas ”kaffemik” klokken 14.30, som de afholdte i anledning af deres hjemrejse :(. De havde været i køkkenet det meste af deres fritid, siden jeg kom, og hold da op; det havde resulteret i mange kager - mindst 10 forskellige slags. Virkelig lækkert og sjovt at være med til, selvom det blev kortvarigt, for klokken 15 begyndte min første ”oplæringsvagt” i køkken/cafeteria. Den gik i øvrigt rigtig godt - men nøj, hvor er der meget at huske! :D

Torsdag formiddag viste Gretha og Maria mig de vigtigste butikker i Aasiaat – det viste sig at være tøjbutikkerne :) Da vi kom tilbage til sømandshjemmet 11.30, var strømmen netop gået. Jeg blev straks forsikret om, at strømafbrydelser er meget normale og varer mellem 10-60min, men da min ”køkken-oplæringsvagt-nr.2” begyndte klokken 15, var vi stadig uden strøm, (men havde til gengæld en stor opvask stående). Opvasken fik vi styr på, da strømmen var tilbage kl.15.30, og netop som aftensmaden var klar til servering, gik strømmen igen. Held i uheld kan man roligt sige.

Et udpluk af den opvask, der ventede, da strømmen kom tilbage.

Strømmen gik 3 gange af i alt ca 6 timer i løbet af dagen – det er meget, meget ualmindeligt med så lange strømafbrydelser ifølge alle, der bor her. For mit vekommende mindede det mig om de mørke, strømløse aftener i Sierra Leone og gav lyst til et godt spil ligretto i pandelygtens skær. Sjovt hvordan oplevelser så fjernt fra hinanden geografisk set, kan minde overraskende meget om hinanden.