Sømandshjemssøndag

Vækkeuret bippede stille og markerede starten på en fredfyldt fridag. Udenfor vinduet ventede endnu et skønt solopgangscenarie, og så var scenen sat til en smuk og skøn søndag. Maria havde også fri, så vi havde planlagt at aflægge byens kirke et besøg.

Vinden var kold men vejen kort, og inden længe var gudstjenesten i gang. Vi gik lige fra klokkeringning til indgangsbøn, så det var først, da vi ramte første salme, det gik op for mig, at orgelbruset udeblev. Det var en speciel men god oplevelse, at alt foregik a capella – det gav en anderledes ro og umiddelbar tilgang hele gudstjenesten igennem. Alt foregik på grønlandsk, men alligevel var der god mulighed for at følge med, for dele af liturgien var genkendelige, og det samme var en til flere af salmemelodierne. 

Hjemme igen blev en lækker frokostbuffet efterfulgt af dansk gudstjenste i dagligstuen. Her var den grønlandske salmebog skiftet ud med Fællessang, dagens prædiketekst og en kommentar hertil blev læst op, og dernæst blev prædikestolen i dag indtaget af et podcast med Leif Andersen. Vi var ikke mange, men vi var et lille fællesskab samlet om en stor Gud – lækker kombination! 

Efter kirkekaffekringlen fortsatte den skønne, stille søndag for mit vedkommende med en gåtur i smukke, snehvide Aasiaat. Som denne søndag har været, må de næste også gerne blive; stille, smuk og med masser af tid til at rette fokus på Gud.

Den dejlige solopgangsudsigt jeg nyder fra mit værelse - når jeg da ikke lige møder tidligere end solopgang :)