3 x 12 meter. Det er ca. størrelsen på rummet. Fra døren og
indad i det meget aflange rum hælder gulvet en anelse. Fra den ene ende til den
anden står bænkene tæt og efterlader kun en lille passage på langsiden. Luften
er tung. En blanding af mandehørm og høj luftfugtighed. Arme og ben klistrer
sammen med naboens. Pladsen er trang, men stemningen høj.
Vi er i biograf i Sierra Leone. Fodboldbiograf. Tre rum er proppet til randen med mennesker, der hver især iagttager den af aftenens tre kampe, yndlingsholdet medvirker i. Mennesker der larmer, ler og lugter. Pausen er kærkommen – selvfølgelig ikke set i et fodboldperspektiv, men i et overlevelsesperspektiv. Endelig mulighed for at trække vejret ordentligt.
Hvorfor klemme sig sammen på den måde? Hvorfor udsætte sig selv for sådanne vejrtrækningsproblemer? Hvorfor anstrenge sine øjne for at se, hvad der er på 28 tommer kassefjernsynet 10 meter fremme? Fordi kun få har fjernsyn i privaten her i Sierra Leone. Ingen fodboldbiograf – ingen kamp at se. Og så er prisen også til at overkomme: 1000 Le = Lidt under 1,5 danske kroner i entre. Men ja, det kan jeg som dansker sagtens sige. Hvis dagslønnen her er 20.000 Le udgør entreen 5%. Overvej hvordan det ville være for dig at bruge 5% af din dagsløn på at se en fodboldkamp i et lille fjernsyn på lang afstand?
De af jer, der kender min fodboldinteresse, ved, at den er noget nær ikkeeksisterende. I går spurgte vores husvagt, om jeg holder med Chelsea eller Manchester United. Mit svar: Skal man vælge? Hvis ja, må jeg ud fra antallet af tilhængere til hvert hold i aften sige, at Manchester United helt klart havde størst opbakning. Men det burde jo ikke have betydning for mit valg J.
Selvom jeg var fuldstændig ligeglad med kampens slutresultat og egentligt også dens forløb, var det fedt at se og mærke, hvordan fodboldentusiasme udfolder sig i Sierra Leone. En sjov men svedig oplevelse.
Vi er i biograf i Sierra Leone. Fodboldbiograf. Tre rum er proppet til randen med mennesker, der hver især iagttager den af aftenens tre kampe, yndlingsholdet medvirker i. Mennesker der larmer, ler og lugter. Pausen er kærkommen – selvfølgelig ikke set i et fodboldperspektiv, men i et overlevelsesperspektiv. Endelig mulighed for at trække vejret ordentligt.
Hvorfor klemme sig sammen på den måde? Hvorfor udsætte sig selv for sådanne vejrtrækningsproblemer? Hvorfor anstrenge sine øjne for at se, hvad der er på 28 tommer kassefjernsynet 10 meter fremme? Fordi kun få har fjernsyn i privaten her i Sierra Leone. Ingen fodboldbiograf – ingen kamp at se. Og så er prisen også til at overkomme: 1000 Le = Lidt under 1,5 danske kroner i entre. Men ja, det kan jeg som dansker sagtens sige. Hvis dagslønnen her er 20.000 Le udgør entreen 5%. Overvej hvordan det ville være for dig at bruge 5% af din dagsløn på at se en fodboldkamp i et lille fjernsyn på lang afstand?
De af jer, der kender min fodboldinteresse, ved, at den er noget nær ikkeeksisterende. I går spurgte vores husvagt, om jeg holder med Chelsea eller Manchester United. Mit svar: Skal man vælge? Hvis ja, må jeg ud fra antallet af tilhængere til hvert hold i aften sige, at Manchester United helt klart havde størst opbakning. Men det burde jo ikke have betydning for mit valg J.
Selvom jeg var fuldstændig ligeglad med kampens slutresultat og egentligt også dens forløb, var det fedt at se og mærke, hvordan fodboldentusiasme udfolder sig i Sierra Leone. En sjov men svedig oplevelse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar