90 kogte æg stablet i tre bakker, en spand med brød og
tilberedt kød, stof eller håndklæder, baljer med blade til madlavning, 10 stk.
2 meter lange kæppe og alverdens andre ting og sager. Der er ikke grænser for,
hvad Sierra Leonerne bærer på hovedet. Nogle gange kan jeg blive helt svimmel
bare ved at forestille mig selv komme gående med en sådan transportabel butik.
For ja, her har man sin butik på hovedet.
Det er nu faktisk også meget praktisk, for nogle steder i byen er det næsten ikke til at komme frem for bare mennesker. Så er det super smart, at butikken ikke tager plads i bredden men kun i højden. Butik på hovedet = gadesælger, og det er ikke nogen hemmelighed at Bo har mange, mange gadesælgere. Men udover den del, der har butikken på hovedet, er der også nogle med trillebøre, som på nydeligste vis er proppet til randen med hæfter, kuglepenne og blyantspidsere. Dertil kommer de af gadesælgerne, som er heldige nok til at have erhvervet sig en af de mange pladser på markedet. Dette indebærer så også, at de hver aften tager alle varer med sig og hver morgen lægger det hele frem igen – på præcis samme måde som dagen før. Hurra for en triviel arbejdsrutine.
I dag kom så dagen, hvor jeg for første gang besøgte det store marked. I første omgang virkede det ret lille, for man går ind gennem en lille smøge mellem en række boder, der er klemt tæt sammen. Bodernes indbyrdes kommen-hinanden-ved ændrer sig ikke, men for enden af smøgen viser det sig, at markedet strækker sig over et overordentligt areal. Og hvad er så kendetegnende ved dette marked? Tjah, hvis man ser bort fra antallet af gange, sætningen ”What do you want?” bliver sagt, er mit afgjorte svar: lugten. Afrika har sin egen lugt og i dag var den blandet med mange andre. Hvilken kombination J. Ej, jeg kan faktisk ikke sige, hvad det lugter af. Men en ting er sikkert. En tur til Sierra Leone er ganske enkelt lig med et utal af sanseoplevelser af både den ene og anden art. Du skulle tage at prøve det!
Det er nu faktisk også meget praktisk, for nogle steder i byen er det næsten ikke til at komme frem for bare mennesker. Så er det super smart, at butikken ikke tager plads i bredden men kun i højden. Butik på hovedet = gadesælger, og det er ikke nogen hemmelighed at Bo har mange, mange gadesælgere. Men udover den del, der har butikken på hovedet, er der også nogle med trillebøre, som på nydeligste vis er proppet til randen med hæfter, kuglepenne og blyantspidsere. Dertil kommer de af gadesælgerne, som er heldige nok til at have erhvervet sig en af de mange pladser på markedet. Dette indebærer så også, at de hver aften tager alle varer med sig og hver morgen lægger det hele frem igen – på præcis samme måde som dagen før. Hurra for en triviel arbejdsrutine.
I dag kom så dagen, hvor jeg for første gang besøgte det store marked. I første omgang virkede det ret lille, for man går ind gennem en lille smøge mellem en række boder, der er klemt tæt sammen. Bodernes indbyrdes kommen-hinanden-ved ændrer sig ikke, men for enden af smøgen viser det sig, at markedet strækker sig over et overordentligt areal. Og hvad er så kendetegnende ved dette marked? Tjah, hvis man ser bort fra antallet af gange, sætningen ”What do you want?” bliver sagt, er mit afgjorte svar: lugten. Afrika har sin egen lugt og i dag var den blandet med mange andre. Hvilken kombination J. Ej, jeg kan faktisk ikke sige, hvad det lugter af. Men en ting er sikkert. En tur til Sierra Leone er ganske enkelt lig med et utal af sanseoplevelser af både den ene og anden art. Du skulle tage at prøve det!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar