I Kina spiser de hunde...

… og det gør de også i nogle dele af Sierra Leone! Heldigvis gælder dette dog ikke de områder, jeg kommer rundt til. Jeg ved virkelig ikke, hvad jeg skulle stille op, hvis jeg blev tilbudt hundekød. Det lyder så uappetitligt, når man tænker på hunde i Danmark.
Her er der mange hunde. De ligger på fortovet og flytter sig ikke, når man kommer. Nogle ser fine og velsoignerede ud, mens andre er magre eller har åbne sår, som fluerne kredser om. At have hund i Sierra Leone er ikke en hobby med klap, kæl og kiks. At have hund er en sikkerhed. Her er din hund din vagt og ikke andet end det.  Ganske vist giver nogle i Sierra Leone deres hunde navne, som de lystrer, hvilket minder om kælehunde, men tag ikke fejl; hunden er IKKE en del af familien. De bliver sparket og jaget væk, hvis de kommer i vejen.
Selvom hunde bliver behandlet og opfattet anderledes her, står jeg bestemt ikke forrest i køen til at smage hundekød, hvis lejligheden byder sig. Imidlertid er der den tvist ved at spise mad her, at man ikke altid ved, hvad man sætter tænderne i. Jeg har indtil nu smagt forskellige afrikanske retter og fælles for dem er, udover at man ALTID spiser ris, at kødet på ben er svært at identificere. Når man spørger, hvad slags kød, det er, er svaret ofte; bushmeat. Altså er der ingen, der ved, hvad man eksakt spiser.
I weekenden var vi i Gobaru, for at besøge St. Stephens parish, fra fredag eftermiddag til søndag middag. På den korte tid nåede vi at få ris med forskellig slags sovs hele fire gange. Jeg mener, der var tale om bushmeat til alle fire måltider. Det var også i Gobaru, vi blev klar over, at abekød er noget af det bedste for en sierra leoner. Lørdag formiddag fik vi en rundvisning af nogle af kirkens unge, og i den forbindelse så vi en abefælde. Aberne er skadedyr, der raserer og ødelægger afgrøderne på markerne. Vi så en abe, der var for lille til at blive spist, så de fedede den op. Børnene legede med aben, så det var svært at forstå, at den skulle spises. Alle hernede siger, at abekød smager så sødt, så sødt. Elizabeth Fowler, som var i Danmark som Global Fortæller i foråret 2013, har sagt, at vi ikke får lov at rejse herfra, før vi har smagt abe. Spændende J
Indtil nu har jeg ikke smagt noget hernede, jeg ikke kunne klemme ned. (Udover en meget sød te og margarine med en smule brød under.) Alt maden er meget stærkt krydret, hvilket man lige skal vænne sig til, men det smager som regel godt.