Søndag skulle vi besøge Borbor Komborh kirke, en gren af
kirken i Bo. Vi havde ikke fået noget at vide om, hvad vi kunne forvente, så
det i sig selv var lidt af et eventyr. Da vi ifølge tidsplanen skulle køre,
regnede det, så Rosaline ikke kunne nå frem til tiden og Hannah var
dårlig(forhåbentlig ikke på grund af mig). Vi fik et opkald fra en af præsterne
ved den store kirke i Bo, som ville snakke med vores chauffør.
Da vi først kom af sted, viste det sig, vi skulle til en anden kirke Chain Town. Vi anede ikke, hvor langt der var. Men jeg gjorde mit for at holde øje med en kirkebygning, mens vi bumbede afsted af jordvejene. (Alle mindre trafikerede veje i byen er jordveje). Da vi standsede holdt vi udenfor en bambushytte med bliktag. Jeg så mig om efter kirken, idet præsten kom ud netop af bambushytten og hilste os velkommen. Vi kom med indenfor, hvor den ene endevæg var pyntet med et banner og pynt i stil med nytårspynt. Der hang blonder for vinduerne, der ellers bare var huller i væggene. Forrest var en talerstol, et lille alterbord, et endnu mindre bord samt en stol til præsten, og ellers var der lave bænke uden ryglæn. Orv ja, og så havde de to mikrofoner og to alt for højt opskruede højttalere.
Gudstjenesten forløb med en masse skrålen i mikrofonerne. Først var der to fra menigheden, der sang for på en række sange, mens menigheden og præsten dansede rundt. Så kom læsningerne skrattende og ligeså med bekendtgørelser. Den eneste brug af mikrofonen, der ikke skrattede, var os danskere. Men sikke en entusiasme. En virkelig fed ting var, at de holdte en velkomstrunde, hvor alle nye eller besøgende i kirken sagde deres navn. Efterfølgende sang hele menigheden ”Be welcome in the name of the Lord”, mens alle kom og gav hånd og krammede os. Det var så fantastisk, og jeg kunne slet ikke lade være med at føle mig utroligt velkommen.
Mit indtryk var, at gudstjenesten gik hurtigt, og ja, vi var færdige efter 1 time og 45 minutter J. Præsten undskyldte, han havde hastet igennem, men nu skulle vi videre til Borbor Komborh og møde youth group. Bump, bump, bump. Præsten og to unge klemte sig ind i bilen sammen med os og vi bumpede afsted til en lav betonygning.( Det er anden gang, jeg ser en præst hænge ind over gearstangen.)
Gudstjenesten i Borbor Komborh var nået til prædikenen, som vi kom midt i. Herefter var der tid til endnu en velkomstrunde med dejligt mange kram. Skønt. Efter gudstjenesten snakkede vi med de unge, hvilket var en god oplevelse og viste en anden side af de unge kristne i St. Paul’s parish.
To spændende kirkebesøg og spændende kirkebygninger J.
Da vi først kom af sted, viste det sig, vi skulle til en anden kirke Chain Town. Vi anede ikke, hvor langt der var. Men jeg gjorde mit for at holde øje med en kirkebygning, mens vi bumbede afsted af jordvejene. (Alle mindre trafikerede veje i byen er jordveje). Da vi standsede holdt vi udenfor en bambushytte med bliktag. Jeg så mig om efter kirken, idet præsten kom ud netop af bambushytten og hilste os velkommen. Vi kom med indenfor, hvor den ene endevæg var pyntet med et banner og pynt i stil med nytårspynt. Der hang blonder for vinduerne, der ellers bare var huller i væggene. Forrest var en talerstol, et lille alterbord, et endnu mindre bord samt en stol til præsten, og ellers var der lave bænke uden ryglæn. Orv ja, og så havde de to mikrofoner og to alt for højt opskruede højttalere.
Gudstjenesten forløb med en masse skrålen i mikrofonerne. Først var der to fra menigheden, der sang for på en række sange, mens menigheden og præsten dansede rundt. Så kom læsningerne skrattende og ligeså med bekendtgørelser. Den eneste brug af mikrofonen, der ikke skrattede, var os danskere. Men sikke en entusiasme. En virkelig fed ting var, at de holdte en velkomstrunde, hvor alle nye eller besøgende i kirken sagde deres navn. Efterfølgende sang hele menigheden ”Be welcome in the name of the Lord”, mens alle kom og gav hånd og krammede os. Det var så fantastisk, og jeg kunne slet ikke lade være med at føle mig utroligt velkommen.
Mit indtryk var, at gudstjenesten gik hurtigt, og ja, vi var færdige efter 1 time og 45 minutter J. Præsten undskyldte, han havde hastet igennem, men nu skulle vi videre til Borbor Komborh og møde youth group. Bump, bump, bump. Præsten og to unge klemte sig ind i bilen sammen med os og vi bumpede afsted til en lav betonygning.( Det er anden gang, jeg ser en præst hænge ind over gearstangen.)
Gudstjenesten i Borbor Komborh var nået til prædikenen, som vi kom midt i. Herefter var der tid til endnu en velkomstrunde med dejligt mange kram. Skønt. Efter gudstjenesten snakkede vi med de unge, hvilket var en god oplevelse og viste en anden side af de unge kristne i St. Paul’s parish.
To spændende kirkebesøg og spændende kirkebygninger J.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar