lørdag den 21. september 2013
Kakaobønner og kirkebyggeri i Kailahun
Vi fortsatte østpå til Kailahun district. Ad den ødelagte vej som et koreansk firma om laaaang tid bliver færdige med at reparere, kom vi flere gange igennem landsbyer, hvor en særligt syrlig og ikke ligefrem behagelig lugt mødte os. Lugten af fisk, som synes at dominere alle madmarkeder, er vi efterhånden vant til, men denne lugt var anderledes.
Da vi nåede til Baima, hvor vi skulle indlogeres, fik vi løst mysteriet om lugten. Overalt i byen var store presenninger bredt ud, hvorpå en ordentlig samling ”sten” i samme farve for hver presenning var spredt ud. Kakaobønner viste det sig at være. Hvordan de bønner man bruger til noget så lækkert som chokolade kan lugte så uappetitligt, har jeg svært ved at forstå. Jeg glæder mig bare over, der er firmaer udenfor Sierra Leone, som forvandler de mindre vellugtende sten til fantastisk chokolade.
Vi var dog ikke kun i Kailahun for at opleve kakaobønner. Den anglikanske kirke i Baima har både kirkebygning og et kapel, og i sidstnævnte er der morgenbøn alle ugens dage kl.6.00. Selvfølgelig skulle vi med til det, men da vi sad og prøvede at vågne på bænkene, viste det sig at være bibelstudie på mende. Det eneste, jeg fik fat i, var, at vi danskere skulle plante træer - surprise. Kl. ca. 6.45 satte jeg derfor en lille lerklump med et appelsintræsskud i jorden udenfor det lille kapel til stor begejstring for menigheden, som næsten fuldtalligt var mødt op til ”bedemødet”. Træet samt to andre var en afskedsgave fra præsten, der skal overflyttes til Kangahun.
Da vi var vågnet lidt mere op, tog vi på rundtur til fem landsbyer, den anglikanske kirke arbejder i. Turens formål syntes primært at være fremvisning af de to pumui’er til townchiefs og alle andre interesserede, mens kirkebesøg kom lidt i anden række. I en landsby gik al tiden med at hilse på den muslimske townchief – byen havde endnu ikke en kirkebygning; menigheden mødtes på skolen. Kirkebyggeplaner havde de til gengæld, og i to andre landsbyer var byggeriet allerede i gang, hvad end der var tale om en katedral eller en lille lerhytte.
Kakaobønner og kirkebyggeri i Kailahun – Nu skal jeg nok holde lidt igen med bogstavrimene.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar