Intet internet. Ingen butikker eller et
marked. Afrikanske retter middag og aften = ris, ris, ris. Umiddelbart havde
jeg lidt svært ved at sætte mig op til en HEL uge i gæstehuset i Kangahun, når
min forhåndsviden var sådan. For ikke at snakke om rejsen dertil. Vi fik at
vide, turen ville tage fem timer, og der nok ville være hullede veje.
Sjældent har mine forventninger været så forkerte. Køreturen til Kangahun tog kun lige omkring to timer. Den første time og lidt mere var på fin asfalt og det sidste på en netop skrabet jordvej (Vi passerede tilmed den store vejskraber-maskine). Hvilken luksus at få en køretur, hvor man kun skal stemme imod loftet enkelte gange.
Gæstehuset viste sig at være fuldt ud på linje med det blå hus, vi bor i i Bo, hvis ikke finere. Lækre madrasser(min var endda med fjedre), sofamøbler hvor man ikke kunne mærke bundbrædderne gennem hynderne og et gammelt solenergianlæg, der sørgede for strøm en del af tiden (sjældent når der var rigtig brug for det). Dog viste det sig, at Kangahun er en by uden mobildækning men også uden dyt, dyt fra hobevis af trafikanter.
Efter uger i byen var der fantastisk fredeligt ude på landet. Og det var også som om den afrikanske mad smagte bedre. Ganske vist hed det ris middag og aften, men sovsen var altid varieret og super lækker(med undtagelse af en med halve, skælklædte fisk i en af de landsbyer vi besøgte) og lige tilpas krydret. Jeg indrømmer dog gerne, at jeg var lige ved at køre træt i risen og i høj grad længtes efter kartofler, men så fik vi yams (smager næsten som kartofler). Vores kok i Kangahun må være tankelæser.
Som toppen af kransekagen fik vi varme bade. Hver eneste morgen kom de med en spand kogende vand, som vi kunne blande med koldt vand. Øj, hvor var det lækkert efter tre ugers kolde bade.
Det var bestemt en fornøjelse at bo i Kangahun. Men i særdeleshed også en firbenet fornøjelse. Anden morgen vi var der, fik jeg den dejlige morgenoplevelse at hilse på et firben i en af sofaerne. Nogle dage efter var endnu et på besøg i køkkenet, og indimellem disse to uventede gæster agerede jeg den onde dørvogter, som ikke lod endnu tre firben komme med ind til festen.
Der er så dejligt derude på landet. Så dejligt at firbenene også vil være med.
Sjældent har mine forventninger været så forkerte. Køreturen til Kangahun tog kun lige omkring to timer. Den første time og lidt mere var på fin asfalt og det sidste på en netop skrabet jordvej (Vi passerede tilmed den store vejskraber-maskine). Hvilken luksus at få en køretur, hvor man kun skal stemme imod loftet enkelte gange.
Gæstehuset viste sig at være fuldt ud på linje med det blå hus, vi bor i i Bo, hvis ikke finere. Lækre madrasser(min var endda med fjedre), sofamøbler hvor man ikke kunne mærke bundbrædderne gennem hynderne og et gammelt solenergianlæg, der sørgede for strøm en del af tiden (sjældent når der var rigtig brug for det). Dog viste det sig, at Kangahun er en by uden mobildækning men også uden dyt, dyt fra hobevis af trafikanter.
Efter uger i byen var der fantastisk fredeligt ude på landet. Og det var også som om den afrikanske mad smagte bedre. Ganske vist hed det ris middag og aften, men sovsen var altid varieret og super lækker(med undtagelse af en med halve, skælklædte fisk i en af de landsbyer vi besøgte) og lige tilpas krydret. Jeg indrømmer dog gerne, at jeg var lige ved at køre træt i risen og i høj grad længtes efter kartofler, men så fik vi yams (smager næsten som kartofler). Vores kok i Kangahun må være tankelæser.
Som toppen af kransekagen fik vi varme bade. Hver eneste morgen kom de med en spand kogende vand, som vi kunne blande med koldt vand. Øj, hvor var det lækkert efter tre ugers kolde bade.
Det var bestemt en fornøjelse at bo i Kangahun. Men i særdeleshed også en firbenet fornøjelse. Anden morgen vi var der, fik jeg den dejlige morgenoplevelse at hilse på et firben i en af sofaerne. Nogle dage efter var endnu et på besøg i køkkenet, og indimellem disse to uventede gæster agerede jeg den onde dørvogter, som ikke lod endnu tre firben komme med ind til festen.
Der er så dejligt derude på landet. Så dejligt at firbenene også vil være med.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar