I den
første tid efter at have fået job som Global Fortæller var jeg meget opsat på
at få afklaret alt med hensyn til vaccinationer og dets lige i forbindelsen med
rejsen til Sierra Leone. Hvilke vaccinationer skulle jeg have? Kunne jeg nå at
få dem i august før afrejse? Jeg var dengang og har lige siden været meget
opsat på at tage alle forholdsregler, for ej hvor skulle jeg ikke få en eller
anden farlig sygdom i Afrika.
Den første tid hernede var jeg yderst opmærksom på at få vasket hænder eller
sprittet, før jeg spiste. Undgå ukendte fødevarer. Kun skylle tandbørsten i
drikkevand. Og så videre.
Efterhånden som tiden er gået, er jeg blevet mindre påpasselig. Det hænger nok
sammen med, at de andre danskere hernede på ingen måde er lige så sarte som mig
og derfor har været lidt efter mig. Tandbørsten bliver nu skyllet i vand fra
hanen, hænderne er sjældent nyvaskede til et måltid, og jeg har efterhånden
smagt lidt af hvert. Blandt andet det regnvand, de andre har samlet i stedet
for at bruge penge på købevand.
Jeg er således gået stadigt mere ned i beredskab og må indrømme, jeg var ret
sikker på min sikkerhed. Men ja; man skal ikke sælge skindet, før bjørnen er
skudt. I går fik jeg først hovedpine, blev lidt svimmel, genså min mad og havde
feber. Øv øv. Det havde jeg bare ikke brug for, og så lige mig, der har VÆRET
(men nok ikke længere var J) så
omhyggelig med at undgå alt muligt.
Nej, der var ikke meget held ved datoen 7-9-13 for mit vedkommende. Så var det
tilmed lige den dag, vi skulle tilberede afrikansk mad sammen med Hannah og
Rosaline, de to der kommer til DK til vinter. Jeg havde sådan glædet mig men nåede
desværre kun at være med til at ordne potatoleaves og si lidt ris banket til
mel, før jeg måtte ind at ligge. Den smule mad, jeg fik ned var super lækker.
Særligt Ricecake, så jeg vil prøve at skaffe opskriften, nu jeg gik glip af tilberedningen.
Jeg fik heldigvis sovet feberen ud fra vi kom hjem lørdag til søndag morgen og
har været oppe hele dagen i dag og kun mærket meget lidt ubehag. Jeg håber, det
var den sygdom for nu. Men hvem ved, om skindet bedrager?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar