Når et nyt liv tager sin begyndelse, følger der naturligvis en række gøremål med, og dette er ingen undtagelse. Forberedelserne har nu stået på i hele to uger (og mentalt meget længere):
- Praktiske informationer af enhver art er blevet indsamlet og terpet igennem.
- Kameraet er sat frem og er klar til at fange hvert vigtigt øjeblik.
- De vigtigste forudsætninger for, at det nye liv navigerer udenom svær sygdom, er kommet på plads.
- Garderoben er blevet gennemgået og tilpasset.
- Osv. osv.
En vigtig forberedelse er at finde på det helt rigtige navn. Jeg har gjort mig mange overvejelser, for navnet skulle helst være dækkende for alt det, mit nye liv kommer til at indeholde. Ikke kun min rejse. Ikke kun mine kontordage. Med GLOBALT FORTALT er min intention at komme rundt om, hvad det indebærer at være Global Fortæller. Det store spørgsmål er så bare, hvor meget du får at vide..?
I hvert fald velkommen til GLOBALT FORTALT - det skal bloggen hedde!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar