Her går det brandgodt

Endnu en uge, endnu flere oplevelser, endnu et indlæg. Uden at sige for meget kan jeg fortælle, at der i disse uger bliver afholdt ”sådan-bliver-du-brandmand”-kursus her på Sømandshjemmet, og derfor har vi en gruppe brandmænd-to-be boende. De er altid i godt humør og er grund til mange sjove oplevelser i både arbejds- og fritiden. Her får I lige et par glimt:

Om disse brandmænd-to-be har undervisning i vores konferencelokale eller er ude at lave øvelse, varierer, og derfor varierer det også, om morgenkaffen bliver indtaget i cafeteriet, eller den skal bringes ud. Mandag vandt jeg udbringer-tjansen – turen gik denne gang ikke til brandstationen men til brandhuset, som er et brandøvelseshus udenfor byen. Da jeg ankom, var der godt gang i en brand – og heldigvis også godt gang i brandøvelsen. Det varede dog ikke længe, før fem af brandmændene var mere optaget af at hjælpe mig med at få morgenkaffen ud af sømandshjemmets bil end af brandøvelsen. Skør, men sjov oplevelse at være ”vigtigere” end en brand. (Det skal dog nævnes, at jeg ikke ved, om de fem hjælpere, deltog i netop denne øvelse eller netop var fri til at hjælpe.)

Det var en speciel oplevelse at ankomme til brandhuset - til en kontrolleret brand.

Det giver sig selv, at deltagerne i et flere uger langt kursus kan få lyst til og brug for at få vasket tøj. Den slags er der heldigvis råd for, for her på sømandshjemmet har vi selvfølgelig en tøjvaskningsservice for vores gæster:

1. Tøjet indleveres i en vaskepose; en bærepose med påklipset seddel til værelsesnummer, navn og vaskeanvisning.
2. Vi vasker og tørrer tøjet efter anvisningen, og lægger det nydeligt sammen.
3. Gæsten afhenter sit rene tøj, tager det på og føler sig straks som et nyt menneske.

Denne service fungerer vældig godt, så længe vasketøjsindleveringen er jævnt fordelt, for vi har kun én tørretumbler, som gerne bruger op mod en time pr. tørring. Nu var det tilfældigvis røgdykkerøvelser, der var på programmet i brandhuset mandag-tirsdag, og da der forståeligt nok ikke var stor tilslutning til at have røgtøjet liggende på værelset, gik vasketøjsindleveringen helt amok. Da jeg mødte ind onsdag morgen, var der derfor nok at gå i gang med.

13-14 poser vasketøj var i kø til at blive vasket onsdag morgen.

En sjov oplevelse fra fritiden med disse brandmænd-to-be, skal I selvfølgelig også have: En af dagene havde tre af dem sat sig for, at de ville ud på langrend. De ville gerne have selskab på turen, og sendte derfor Mathias, der havde receptionsvagten, op i volontørlejligheden for at spørge, om nogle af os volontører ville med. Johannes havde tid og ville gerne, så det sagde Mathias videre. Til den oplysning sagde de tre brandmænd-to-be bare: ”Njah”, rystede på hovedet og gik. Sååå... øv, for Johannes, men sjovt var det, at det var så tydeligt, hvilket køn de havde håbet at få selskab af. Dog, var de tre brandmænd-to-be kommet sig over skuffelsen to dage efter og spurgte denne gang personligt Johannes, om han ville med dem.