Ud på isen

Efter i flere dage at have iagttaget fangere og forskellige fodgængere drage så langt ud på isen, at de til sidst kun var små prikker i alt det hvide, blev det min tur til at følge deres eksempel torsdag. Jeg havde eftermiddagen fri og havde tænkt mig at gå en kort tur over på naboøen Tupilak. Men solen skinnede så smukt på al isen bag Tupilak, så jeg fortsatte udover isen og ramte et par langrendspor. Johannes, volontør, havde været ude på langrend om formiddagen og fortalt om sin tur ud over isen, så jeg gættede på, det var hans spor, og han var jo trods alt kommet tilbage i live. Derfor fortsatte jeg turen med den overbevisning, at hvor der var langrendsspor, var isen sikker.
Wow, hvor var der smukt og fredfyldt derude midt på isen. Jeg endte med at være afsted i over to timer, og eftersom solen var på vej ned, skiftede himlen konstant nuance. Her får I lidt glimt fra turen:

Ene mig i alt det smukke hvide

Fredag var vejret mildt, ca. -20 grader, så det var oplagt at komme ud på isen igen. Denne gang aftalte jeg med Mathias, en ven af sømandshjemmet, at jeg kunne komme med ham ud at isfiske. Isfiskning foregår med en lang line gennem et hul i isen, og som ved normal fiskestangs-fiskning står man meget stille. Derfor skulle jeg pakkes godt ind, så jeg kunne holde varmen. Indpakningen kom til at bestå af skiundertøj, fleece- og uldstriktrøje, jogging- og overtræksbukser, jakke og selvfølgelig halstørklæde, vanter og pandebånd/hue. På fødderne havde jeg tre par strømper i et par varme støvler - str. 45,5. Hold op hvor var det nogle kæmpe og klodsede plader at rende rundt med, men jeg frøs slet ikke fødderne, for i de store støvler var der jo plads til mine mange strømper og uldsåler, samtidig med at der var luft omkring mine fødder, som jo også holdte på varmen.
Jeg havde forberedt mig på laaaaang ventetid, for sådan er fiskning jo oftest. Men da vi endelig fik hul på et kun to dage gammelt hul i isen, som allerede var frosset godt til, var vi heldige at ramme en fiskestime. Jeg formåede derfor at fange både en fjordtorsk og en ulk (Mathias kaldte den en københavnerfisk) på under 10 min. Johannes(volontør) var ude på langrend (igen), og på grund af manglende fangstlykke sidst han isfiskede, kom han forbi og fangede lykkeligvis også en fjordtorsk. Det gav tre fisk på et kvarter = en virkelig god statistik, som desværre ikke holdte ved. Mathias og jeg isfiskede nemlig uden held i en halv time bagefter.

Mathias og jeg med fjordtorsk og linen i vandet.

De tre fisk blev til hundemad til Mathias' søde hund Nanu.

Der er lige lidt størrelsesforskel på mine egne støvler(til venstre) og str. 45,5 :)

Begge ture på isen var fantastiske på hver sin måde, og det er helt sikkert, at jeg har flere ture på isen til gode.