På (lang)"renden" af fornuft

At gøre noget vovet, at gøre noget vildt,
at opholde sig ude for mer' end bare ilt.
At tage ud på langrend, at prøve noget nyt,
at slække på kontrollen og bare sige: Pyt
At sige: Nej! er enkelt, at sige: Ja! er svært,
at sige: Ja! er måden, man måske får det lært.
At turde tage chancen, at turde være ”klump”,
at grine ad sig selv, når man falder med et bump.
At holde modet oppe, at prøve en gang til,
at opmuntre og sige: At man kan, hvis man vil!
At overleve bakken, at prøve skøjtestil,
at tage succes og fiasko med samme store smil.
At falde hårdt på halen, at tænke det er fin',
at ”mesteren” er foran, og ikke får det grin.
At finde ind i rytmen, at stille sig en tid,
at lade solen varme og nyde sneen hvid.
At mærke at man lever, at mærke det er godt,
at være i naturen, som Gud har skabt så flot.
At overskride grænser, at juble for i dag
at ha' oplevet alt det, fordi man sagde: Ja!

(Et lille digt om dagen, hvor jeg endelig tog med ud på langrend :) )