Bryllup og barnedåb

Udover samlinger omkring påskens begivenheder, bød påskedagene også på andre kirkelige handlinger så som en barnedåb og et bryllup.

Først lidt om barnedåben:

En køkkendames søn skulle døbes og efter dåben ville der være kaffemik, hvilket hun havde annonceret på en lille seddel i køkkenet. Her stod der også, at der ville være ”mere kage, end vi selv kan spise”, og da hverken Maja eller Theresa havde været til kaffemik endnu, var det afgjort, at vi skulle afsted. Lidt sent besluttede vi, at vi også gerne ville overvære barnedåben, så da vi nåede kirken, var de i gang med første salme. Der var to dåbsbørn, og mange af dåbsgæsterne havde deres fine nationaldragt på. (Nøj, hvor så det godt ud, da ”den ukendte familie” stillede op til fotografering bagefter.) Vi forventede, at dåben indgik i en almindelig gudstjeneste, og blev derfor meget overraskede, da vi efter dåbshandlingen, en enkelt salme og et par ord på grønlandsk var færdige.

Til den efterfølgende kaffemik var der rigtignok mange forskellige og lækre kager tillige med et bord med lune retter, heriblandt flødekartofler, lam, rensdyrkølle, forskellige marinerede fisk og en ægge/reje-salat med hvalspæk. Alt det, jeg smagte, var vildt lækkert, men min favorit blev denne dag den marinerede hellefisk.

Det var ikke den sædvanlige præst, der stod for dåbshandlingen.

Vores søde køkkendame havde selv syet sin flotte blå dragt - et vellykket alternativ til nationaldragten.

Når andre stiller så flot op til fotografi, kommer der lidt "turist" op i mig.

Og så lidt om brylluppet:

Invitationen til brylluppet havde jeg fået længe inden, jeg rejste til Grønland. Eftersom brylluppet skulle stå i Danmark, havde jeg været nødt til at melde afbud. Ihh, hvor jeg ærgrede mig over, jeg ikke kunne tage del i fejringen af et dejligt vennepars ”ja” til hinanden, men på mystisk vis havde jeg pludselig en dobbeltgænger i Danmark, som medvirkede på flere af mine venners billeder fra festen. Det var rigtig dejligt at opleve, at jeg ikke er glemt hjemme i Danmark men tværtimod bliver taget ”med” trods mit fravær. :) Tak, hvor er I søde - og alt for geniale.

Vi to, der ikke kunne komme til brylluppet pga. udlandsophold, var "med" alligevel.

Fridag med fart

Påskemorgen vågnede jeg til det dejligste solskin,

med minus 10 graders frost og ikke en vind.

Mine gardiner måtte op, så jeg rigtig kunne se,

hvordan solens lys spredtes i glimtende sne.

Udsigten var enestående og gav mig lidt et gys,

det var som at opleve opstandelseslys.

Glad for denne påskegave jeg til gudstjeneste gik,

og derefter lækkert marcipanæg vi fik.

Næste punkt på programmet for Theresa og jeg var klart;

vi havde en aftale om fridag med fart.

Til fods vi gik et stykke, indtil vi fandt en hjelmens mand,

med snescootere to, der hurtigt køre kan.

Så kørte vi derudaf, da vi var spurgt, om vi ville

på legetur eller til den varme kilde.

Vi valgte sidste mulighed – det blev en udsigtstur

med frosset vandfald og små hytter til en lur.

Men luren måtte vente, for vi tog speederen i bund

og kørte til et nyt sted – vi nød hvert sekund.

En dejlig tur vi fik os, med fart, grin, solskin og udsigt

og god grund til at skrive dette lille digt.

Fotos fra turen:

Der er mange små sommerhytter på de små naboøer - sådan et kunne jeg godt tænke mig :)

Det tilfrosne vandfald

Theresa og snescooter-ejeren, Jakob.

Vi ramte et snescootertræf ved Jakobs firmas hytte.

Der var mange gode stunder til at nyde udsigten og stilheden, når motoren var slukket.

En lang og god fredag

At holde cafeteriet lukket medførte en uhørt ro på Sømandshjemmet, som passede perfekt til at sætte i et lavere gear og reflektere over påskens begivenheder, og det var lige præcis, hvad vi gjorde: Hver helligdag kl. 10.00 samledes vi volontører, Mia og Johannes med børn, Mathias' familie og de, der normalt kommer til vores danske gudstjeneste om søndagen, i dagligstuen og sang påskesalmer/sange og hørte prædiken. Det var en rigtig dejlig måde at fejre påsken.

Efter samlingen på Langfredag inviterede Mathias (ven af huset) os alle med ud på en længere gåtur ud af byen, ud over øen, til et sted med muslinger. Vejret var perfekt, og vejen forholdsvis fremkommelig snemængden taget i betragtning.

Der var god grund til at stoppe og nyde udsigten flere gange.

Vi mødte også en lille hundehvalp (og dens hundelort).

Efter lidt over en times gang nåede vi til muslingebanken – en god portion vand med muslinger strøet på bunden og isflager drysset henover. Det klare, let rindende vand ledte tankerne hen på den varme kilde fra i går (se forrige indlæg), men her skulle man ikke tage en slurk ved en fejl; det var nemlig havvand af første skuffe.

Nogle steder var der virkelig mange muslinger - som her.

De mange isflager glimtede smukt i solen og lå så fint arrangeret, at det var oplagt at hoppe fra flage til flage og prøve isen af, så det gjorde vi. Alt for hurtigt var det tid at gå hjem igen, for vi havde planlagt at tage til eftermiddagsgudstjeneste i kirken(Egedes Kirke).

Fra Langfredagsgudstjenester hjemme i Danmark er jeg vant til, at alle levende lys er slukket, og at mængden af elektrisk lys er på et minimum, så kirkerummet er dunkelt og trist. I Egedes Kirke var alle lys derimod tændt, hvilket undrede mig. Senere kom jeg til at tænke på, at Langfredag på engelsk hedder Good Friday, og så passede de mange lys mig egentlig ret godt. For ja, Langfredags begivenheder kan kun fremkalde sorg, mørke og forvirring, hvis ikke de ses i lyset af påskemorgen. Men netop i lys af påskemorgen bliver Langfredag den bedst tænkelige Good Friday. - Det mindede den video, Johannes (bestyrer) viste til dagens samling på Sømandshjemmet mig om, en video hans familie ser hvert år på Langfredag/Good Friday. (https://www.youtube.com/watch?v=hyzhFMo22KU)

Efter gudstjenesten, der som altid foregik på grønlandsk, fik vores Good Friday en rigtig Good afslutning med luksusmiddag og dertilhørende dessertbombe på Sømandshjemmet kreeret af Mia og Johannes.

Vind, vand og vovser

Alle helligdage i påsken(palmesøndag undtaget) var Sømandshjemmet delvist lukket. Det foregik på den måde, at vi som altid lavede morgenmadsbuffet til de boende gæster, og derefter lukkede vi cafeteriet ned. Vi volontører havde hver især en dag som såkaldt ”rådighedsvagt”, hvor man udover morgenmaden skulle sørge for at soignere værelser og være til rådighed på mobilen i tilfælde af, en gæst havde spørgsmål, brug for hjælp eller ville købe internet.

Som rådighedsvagt behøvede man ikke nødvendigvis at være på Sømandshjemmet; altså havde vi volontører på en måde alle sammen fri samtidig, hvilket er yderst uhørt, og det skulle selvfølgelig udnyttes. Derfor havde vi Skærtorsdag arrangeret en fælles tur ud på isen – ud på hundeslæde.

Der var godt med vind i vejret, så godt indpakkede i det varmeste overtøj og støvler og godt spændte klemte vi os ind i bilen og ræsede afsted til det aftalte sted. Her ventede to slædehundeførere på os, og så snart den tredje ankom, var vi hurtigt fordelt på slæderne og afsted over kanten af øen, ud på isen, som for en uge siden havde været for usikker til at køre på, men efter en uges frost heldigvis var sikker igen.

Vi kom hinanden ved på bagsædet, mens vi drønede afsted i højt humør.

Wauw en oplevelse. Den flade is mellem de høje, snedækkede øer, lå langstrakt foran os, mens den højtstående sol gav os det smukkeste vinterlandskab til alle sider. Flere gange nynnede vi spontant brudstykker fra hundeslædesangen fra ”Nissebanden i Grønland” - teksten var så rammende. Hundene løb ivrigt afsted, og slæden fulgte heldigvis efter. Dog var der stor forskel på de tre hundespand, hvad angår antal hunde, størrelse og kræfter, så vores tre slæder havde forskelligt tempo og kom derfor aldrig til at følges ad.

Der var så smukt og lydløst ude på isen

En næsten ikke hørbar hvislen fra slædens kontakt med sneen og slædeførerens kommandoer til hundene i ny og næ, var i en periode det eneste, der brød stilheden. At opleve så total ro, til trods for vi sad tre mand på en kørende slæde, var vildt lækkert og gav virkelig mulighed for bare ”at være”.
Målet for turen var en varm kilde på en af naboøerne – i denne sammenhæng betyder varm: ”ikke tilfrosset”. På slæden sad vi lunt og godt og mærkede ikke de vilde vindforhold, men da vi nåede frem og steg af slæden, gik der ikke længe, før vi var godt gennemblæste og på det punkt klar til at køre retur. Hvad angik den varme kilde, havde jeg til gengæld ingen lyst til at køre retur, for vandet her smagte helt fantastisk.

Den varme kilde lå lidt ligesom en oase i ørkenen - pludselig var der bare vand.

Sådan ser man ud, når man lige har smagt og godkendt vandkvaliteten.

Ved den varme kilde blev de tre hundespand genforenet, og så er et gruppebillede jo oplagt :)

Men da hundene havde haft pause længe nok, var det op på slæden og hjem igen. På hjemvejen var vinden imod og derfor mere mærkbar, men dog ikke i samme grad som ved den varme kilde. En fantastisk tur nåede således sin afslutning, men den oplevelse bliver bestemt ikke glemt foreløbig.

Hundenes iver og styrke er helt vild - men de var også godt trætte og sultne efter turen.

Til vands på tjans

En arbejdsdag på Sømandshjemmet er aldrig kedelig. Selvfølgelig varierer travlheden, men man får med sikkerhed altid rørt lattermusklerne. Der er en hjertelig, varm atmosfære personalet imellem, som indbyder til godmodigt drilleri, så en arbejdsdag uden en sjov bemærkning eller joke fra en kollega er som en storm uden vind – det kan ikke lade sig gøre.Når nu grin og glæde gør arbejdet til en leg, kan man blive helt i tvivl om, hvornår der er tale om henholdsvis arbejde og fritid, men i sådanne tilfælde har vi heldigvis en vagtplan at kigge på. På denne plan stod der for mit vedkommende ”aftenvagt” de sidste dage i marts, hvilket betød formiddagsfri, som jeg blandt andet udnyttede til morgenmadshygge hjemme hos Bettina fra køkkenet, til at puste æg med Noomi, Lydia(bestyrerparrets børn) og Maja, til at bygge snehule med Maja og Johannes (volontør) og til at sove længe ovenpå en ordentlig omgang pandekagebagning med Theresa klokken lidt for sent om aftenen.

Jeg byggede et "hus" sammen med Bettinas' søn Anders - det udviklede sig til et pizzaria med en chokoladesulten pizzamand.

Snehulen var beboet af skrækindjagende snehulemænd -  heldigvis var jeg, som det ses her, utroligt god til at skjule min frygt :) .

Det muntre køkken med Theresa: Både mad- og dessertpandekager - og en del smagsprøver - blev produceret i stakkevis til morgendagens aftensmad! Lækkert var det!

D. 31. fik Mathias' familie, som var her på påskeferie, en aftale i stand om et par timers sejltur med en lokal fiskekutter, og da selveste Johannes (bestyrer) foreslog mig at tage med, var jeg mere end klar på ideen. Traditionen tro, skulle et blik på arbejdsplanen fastslå arbejds- og fritidsfordelingen denne dag, og til min skræk kunne jeg konstatere, at arbejdsplanens ”receptionstjans” ikke umiddelbart kunne gå op med turen til vands. Forskellen på arbejde og fritid stod for én gangs skyld med ét alt for lysende klart for mig, men Theresa kom mig til undsætning og lovede at fortsætte sin receptionstjans, indtil jeg var tilbage til at tage over. Ingen tvivl om, at hun dermed blev dagens heltinde!
Og sikke en tur vi fik derude på vandet; vi sejlede ud mellem isflager, ud forbi diverse små øer og ud, hvor isbjerge lå skvulpende og så småt var på vej til at drage sydpå. Her gjorde vi holdt for at fiske på langline, men kun en enkelt ulk bed på krogen. I forventning om bedre fangstlykke blev fiskningen afprøvet endnu to steder på tilbagevejen, men uden held. Til gengæld havde jeg held med at få lidt varme i fødderne ved at opholde mig i skibets styrhus, mens der blev fisket.

Skibet var perfekt parkeret lige op af isen.

Første AHA-oplevelse på skibet var den "indgroede sæl".

Aasiaat i al sin langstrakthed.

Det blæste og var koldt at bevæge sig op på øverste dæk, men det var udsigten værd.

Højden af den mørke kant nederst på øerne viser, hvordan høj- eller lavvandesituationen er.

Med langsomt drivende isbjerge som udsigt skulle der fiskes.

Det største af isbjergene var blåligt - ret flot :)

Ovenpå en dejlig tur til vands, var det tid til den udskudte receptionstjans. Som altid var der sjov, grin og bestemt ikke kedeligt på vagten. Denne dag gik drillerierne især på mine kolde fødder, som takket være ugennemtænkt strømpevalg, først blev ordentligt varme længe efter, jeg var kommet hjem.

En rigtig fyr-aften

Ugen op til påske var præget af megen kursusaktivitet både i og udenfor huset, af aflyste bygdeflyvninger, der resulterede i strandede gæster, så vi blev fuldt booket, og af X-factor-finaleaften-planlægning. Kort sagt var det en meget travl uge, og midt i al travlheden nåede ”sådan-bliver-du-brandmand”-kurset sin afslutning med lagkage og overrækkelse af eksamensbevis til de nyudklækkede brandmænd.

Sådan ser man ud, når man lige har bestået et "sådan-bliver-du-brandmand"-kursus.

Efter at have haft brandmændene boende de sidste 4 uger, var de blevet en fast del af vores hverdag, så vi volontører ville også gerne være med til at fejre deres veloverståede eksamen – travlheden på sømandshjemmet til trods. Derfor inviterede vi dem til hygge- og afskedsaften om lørdagen.
Da vi ramte lørdag, var flyveforholdene til bygdeflyvningerne i orden, så samtlige vores strandede gæster kunne komme i luften og videre på deres rejse. Dertil kom at flere gæster i forvejen havde planlagt afrejse denne dag, så kl. 8.00 mødtje jeg ind til en stuepigevagt med hele 29 værelser at rengøre + 10 beboede værelser at soignere.Bevæbnet med diverse rengøringsmidler, nyt sengelinned, nye håndklæder og støvsuger gik Mia og jeg i aktion på første værelsesgang:

• Mia låste op til alle de rengøringsventende værelser, skiftede sengelinned, håndklæder og skraldeposer.
• Jeg rengjorde toiletterne, fyldte op med plastikkrus, kaffe og te, og lavede det afsluttende rengøringstjek(så receptionisten slap).
• Den, der var først færdig med sin tjans på alle værelser, støvsugede.

Efter denne værelsesgang(9 værelser), blev Mia afløst af Theresa, men vi fortsatte fremgangsmåden og nåede igennem 26 værelser samt alle soigneringer i hovedbygningen inden kl. 15, hvor vagten sluttede, og eftermiddagsreceptionisten tog over med de sidste værelser.

På sådan en dag er det lykken at sætte flueben :)

Jeg var godt brugt efter at have rendt op og ned og frem og tilbage mellem værelser i en tilstand af nødvendigt rengøringsvanvid, men før jeg kunne holde fyraften, skulle der planlægges en forrygende brandmands-aften, en rigtig fyr-aften.Vi bestemte os for at lave ”Den store brandmandsdyst” med tre hold: Dysten skulle indeholde 13 små konkurrencer med kryptiske navne, og hvert hold skulle ud fra konkurrencernes navne nominere det holdmedlem, de troede, passede bedst til disciplinen. Når holdene havde valgt, hvem der deltog i hvilke konkurrencer, ville ”Den store brandmandsdyst” udvikle sig til en ”Tip en 13'er”-kupon til hver enkelt, og dysten blev således ikke kun en holddyst men også en individuel dyst om at få flest rigtige på tipskuponen.

Kan du gætte, hvilke discipliner vi havde fundet på ud fra konkurrencernes navne?

Flere af brandmændene var desværre allerede rejst hjem, men 8 var endnu tilbage, og de kom alle som en (+en kæreste) til vores arrangement og deltog med højt humør. Som det ses på billedet af tipskuponen, havde et af holdene valgt at nominere Martin til samtlige konkurrencer. Han tog de mange udfordringer med oprejst pande og rå viljestyrke – en sej mand. Det blev derfor hurtigt aftenens joke, når Martin blev kaldt op til at dyste igen og igen.

Hvem er bedst til at strække arme?

Hvem er mest præcis? (Ramme kuglepen bundet om maven i flaske)

Hvem har en arm?

Hvem har den bedste tunge? (Spise slik-snørrebånd)

Hvem er mest kreativ? (Den nominerede tegnede med tuschen i munden, mens de to andre på holdet var hhv. papirholder og model.)

Se bare, hvor han kan.

Hvem er bedst i køkkenet?

Hvem er den største dranker? (1 liter hurtigst)

Hvem er den bedste brandmand? Efter selv at have afprøvet det, foreslog Johannes (volontør), at vi skulle finde den bedste brandmand ved at se, hvem der først kunne kvæle et lys i en lysestage med hånden. Av, nogle brandmærker der kom ud af den ide, men brandmændene tog det med et smil.

Efter ”Den store brandmandsdyst” sang vi et par sange i fællessang(vi volontører sang – brandmændene læste med), Johannes (volontør) knyttede en lille kommentar til, og derpå var der æbleskiver i massevis. Vi havde nogle festlige timer med mange sjove øjeblikke, som brandmændene valgte at vise deres påskønnelse af ved at kaste undertegnede op i luften – meget pludseligt, meget mod min vilje og meget pinligt. For brandmændene var det dog meget planlagt - på grønlandsk selvfølgelig!

Alle 8 (+ kæreste) overlevede "Den store brandmandsdyst" - HURRA!

I dagene efter var brandmændene mere snakkesalige (om muligt) og bestemt mere spøgefulde over for os volontører, hvilket gjorde resten af deres ophold særdeles festligt. Vi kunne derfor godt ærgre os lidt over, at vi ikke havde holdt en velkomstaften, så vi kunne have haft samme mængde fest i hverdagen under hele ”sådan-bliver-du-brandmand”-kurset, som vi fik de sidste tre dage.

X-tremt meget X-factor

Det er lysten, der driver værket, og lysten til at udnytte Aasiaats X-factor-entusiasme var stor allerede inden oplevelsen i forsamlingshuset(se forrige indlæg). Her blev lysten kun desto større, hvilket passede rigtig godt med, at vi på daværende tidspunkt allerede havde været rundt til samtlige opslagstavler i byen med reklameopslag om, at vi på Sømandshjemmet inviterede alle til at komme og se finalen i dansk X-factor på storskærm sammen med os.

Reklamen for/invitationen til X-factor-finale på Sømandshjemmet

Dog havde vi ikke bare planer om at tænde skærmen, lade folk kigge og gå hjem igen – næh nej; vi skulle have en x-tremt festlig X-factor-finale-aften, og vi havde heldigvis helt styr på opskriften:

• Først og fremmest skulle vi have sjov, så vi ville begynde festlighederne kl. 19.30 med en stribe konkurrencer for børn og barnlige sjæle indtil showstart kl. 20.00 og igen i stemmepausen.For børnene havde vi planlagt en masse små konkurrencer med 4-5 deltagere pr. stk. Diciplinerne var f.eks. Hvem spiser hurtigst et slik-snørrebånd? Hvem fløjter først efter at have spist 3 kiks? Hvem rammer først en kuglepen, som er bundet om maven, i en sodavandsflaske? Hvem kan spise et stykke rugbrød hurtigst? m.fl. For de voksne havde vi en tipskupon om X-factor gennem årene – prøv den selv på www.grublerier.dk/quiz/x-factor-quiz .
• Dernæst var det vigtigt med gode præmier til konkurrencevinderne, så der var noget at komme efter. Halvanden uge inden finalen skrev jeg til DR og BLU, som producerer X-factor, og fortalte dem om vores foretagende i tilfælde af, de havde noget materiale liggende, vi kunne bruge som præmier. Jeg hørte ikke noget før mandag i ugen op til finalen, hvor BLU blot gav os en ny mailadresse at skrive til. Dermed var den mulighed lukket, postleveringstiden taget i betragtning, tænkte jeg, men jeg tog heldigvis fejl: Onsdag modtog jeg en kuvert fyldt med autografkort fra X-factordeltagere! - En præmie, der selvfølgelig blev promoveret på Sømandshjemmets facebookside som trækplaster.

  

  Vi fik ingen autografkort med den tredje finalist Jógvan, men hvad gør det, når man har Citybois :) 

• Sidst men ikke mindst måtte vi bestemt ikke glemme den meget sigende talemåde: ”Hygge er noget, man kan tygge!”, så vi indbød til gratis kage, saft, popcorn, kaffe og te, samtidig med, at vi lavede en lille slikbod med x-tra gode X-factortilbud.

Da vi nåede fredag, var det, trods vores mange reklameopslag rundt i byen, svært at forestille sig, hvor stor opbakningen ville være, men jeg tillod mig at tænke stort og gjorde derfor klar i vores største konferencerum. Det viste sig at være det optimale valg, for klokken 19.30 væltede det ind med folk, især børn, og vi kom op på at være omkring 100 personer, heraf ca. 70 børn. Der var så mange fremmødte, at vi også tog dagligstuens og cafeteriets tv i brug. 

Gangen ned til konferencerummet var fyldt godt op kl. 19.30.

...og det var selve konferencerummet også :)

Hvem fløjter først efter at have spist 3 kiks?

Hvem rammer først en kuglepen, som er bundet om maven, i en sodavandsflaske?

Hvem spiser hurtigst et slik-snørrebånd?

Popcorn, saft og kage var i særdeleshed et hit, hvilket tydeligt kunne mærkes på aftenens forbrug: 22 poser mikroovnspoppede popcorn, 25 liter saft og 90 stykker kage havde fået ben at gå på, eller rettere sagt; maver at være i, denne aften. Også konkurrencerne var populære og skabte mange grin og stor glæde – måske især på grund af autografkortene. Aftenen var altså på alle måder rigtig vellykket, og det var en fantastisk følelse at se så mange glade ansigter. 

Der var konstant kunder i biksen - især hvad angik gratis popcorn, kage og saft. :)
(Jeg stod i biksen, det meste af tiden, men det gjorde ikke noget, for jeg havde set X-factor-finalen live om eftermiddagen, så jeg vidste, Emilie vandt :) )