X-tra meget X-factor

Hjemme i Danmark er et af de store spørgsmål omkring nytår ofte: Skal man følge med i X-factor igen denne sæson, eller er Danmarks talentmasse ved at være udtømt? For mit vedkommende har jeg de seneste år ikke for alvor taget stilling, men er bare fortsat med at modtage nyhedsbrev på mail, som jeg blev tilmeldt i første sæson, ligesom jeg har set showet, når der ikke har været andet på programmet.

Her i Aasiaat er det anderledes: Her er spørgsmålet ikke, om man skal se X-factor eller ej, men om man skal se x-tra meget X-factor. Aasiaat afholder nemlig sit eget X-factor program over fire uger sideløbende med det danske X-factor.

Inden Aasiaats X-factor blev skudt i gang, var der meget snak om det på Sømandshjemmet, fordi Mathias (volontør) engang i efteråret måske/måske ikke havde lovet Johannes (bestyrer) at stille op. Uheldigvis skulle Mathias arbejde den aften, der var auditions, og når vi andre volontører ikke skulle være Mathias' hujende heppekor, kom vi helt fra at tage op til forsamlingshuset og se på.

Hvor mange, der stillede op til audition, ved jeg derfor ikke, men da vi to uger senere tog med til semifinalen, var der 6 deltagere tilbage, og de leverede tilsammen et fyldigt X-factor-show:

Salen var godt fyldt, og det store X viste tydeligt, hvad der var gang i.

Da der ikke kunne proppes hverken flere stole eller mennesker ind i forsamlingshusets store sal, begyndte X-factor-showet lidt forsinket kl 19.15 (programsat kl. 19) med en gæsteoptræden med to styks unge rappere, og for mig personligt med tanken: Godt, jeg ikke skal lære de i forvejen kryptiske grønlandske ord i rap-tempo :). Derefter skulle alle 6 deltagere synge en sang af en kendt artist fra byen – de var naturligt nok alle på grønlandsk, men meget forskellige i udtryk. Så var der pause, hvor vinderen fra sidste års X-factor gav, ikke bare 1, men hele 3 numre.

I anden del af aftenens show havde deltagerne frit sangvalg, og en enkelt havde bevæget sig ud af de grønlandske rammer og valgt at lægge sig ud med ingen ringere end Elvis, hvilket gav en kærkommen pause til søde Bettina, en af de køkkenansatte på Sømandshjemmet, som havde takket ja til at oversætte for os showet igennem.

I videoen oversætter Bettina fra engelsk for sjov: "Det er nu eller aldrig!" ("It's now or never")

Da alle deltagerne havde sunget sang nr. 2 og fået respons fra dommerne, var der gået to timer, så vi volontører forventede, at afgørelsen, og dermed showets afslutning, var lige om hjørnet. Men nej; først var der endnu en pause, efter den optrådte rapperne igen, og først derefter skulle de 6 deltagere blive til 4 finalister.

X-factor-Kendingsmelodien blev selvfølgelig flittigt brugt.

Ligesom i Danmark blev udskillelsen trukket i langdrag; først blev to af de tre, som var sikkert videre, råbt op, så nævnte de den deltager, der var ude af konkurrencen, derefter den tredje sikre finalist, og de to tilbageværende skulle så synge igen. Deres omsang, dommernes afgørelse og værtens: ”Tak for i aften” tog, tidsrammen indtil daværende tidspunkt taget i betragtning, kun 10 min., så showet var færdigt på slaget 22. Herefter blev det tydeligt, at vi ikke var de eneste, der var ved at have siddet stille længe nok. Tværtimod; modsat os havde de fleste andre nemlig taget overtøjet på under afgørelsen, så på bare to minutter gik salen fra propfyldt til halvtom. Wow et temposkift. :)

Reklame for finalen ophængt i byen - de 4 finalister skulle hver synge 3 sange!

At overvære Aasiaats X-factor er en oplevelse, jeg ikke ville være foruden, for varigheden og formen viser bare så godt, at Aasiaat i allerhøjeste grad er tilhængere af x-tra meget X-factor. Denne viden tog vi volontører til os og begyndte derpå forberedelsen til ”x-tremt meget X-factor”, som I kan læse om i næste indlæg :)