Til vands på tjans

En arbejdsdag på Sømandshjemmet er aldrig kedelig. Selvfølgelig varierer travlheden, men man får med sikkerhed altid rørt lattermusklerne. Der er en hjertelig, varm atmosfære personalet imellem, som indbyder til godmodigt drilleri, så en arbejdsdag uden en sjov bemærkning eller joke fra en kollega er som en storm uden vind – det kan ikke lade sig gøre.Når nu grin og glæde gør arbejdet til en leg, kan man blive helt i tvivl om, hvornår der er tale om henholdsvis arbejde og fritid, men i sådanne tilfælde har vi heldigvis en vagtplan at kigge på. På denne plan stod der for mit vedkommende ”aftenvagt” de sidste dage i marts, hvilket betød formiddagsfri, som jeg blandt andet udnyttede til morgenmadshygge hjemme hos Bettina fra køkkenet, til at puste æg med Noomi, Lydia(bestyrerparrets børn) og Maja, til at bygge snehule med Maja og Johannes (volontør) og til at sove længe ovenpå en ordentlig omgang pandekagebagning med Theresa klokken lidt for sent om aftenen.

Jeg byggede et "hus" sammen med Bettinas' søn Anders - det udviklede sig til et pizzaria med en chokoladesulten pizzamand.

Snehulen var beboet af skrækindjagende snehulemænd -  heldigvis var jeg, som det ses her, utroligt god til at skjule min frygt :) .

Det muntre køkken med Theresa: Både mad- og dessertpandekager - og en del smagsprøver - blev produceret i stakkevis til morgendagens aftensmad! Lækkert var det!

D. 31. fik Mathias' familie, som var her på påskeferie, en aftale i stand om et par timers sejltur med en lokal fiskekutter, og da selveste Johannes (bestyrer) foreslog mig at tage med, var jeg mere end klar på ideen. Traditionen tro, skulle et blik på arbejdsplanen fastslå arbejds- og fritidsfordelingen denne dag, og til min skræk kunne jeg konstatere, at arbejdsplanens ”receptionstjans” ikke umiddelbart kunne gå op med turen til vands. Forskellen på arbejde og fritid stod for én gangs skyld med ét alt for lysende klart for mig, men Theresa kom mig til undsætning og lovede at fortsætte sin receptionstjans, indtil jeg var tilbage til at tage over. Ingen tvivl om, at hun dermed blev dagens heltinde!
Og sikke en tur vi fik derude på vandet; vi sejlede ud mellem isflager, ud forbi diverse små øer og ud, hvor isbjerge lå skvulpende og så småt var på vej til at drage sydpå. Her gjorde vi holdt for at fiske på langline, men kun en enkelt ulk bed på krogen. I forventning om bedre fangstlykke blev fiskningen afprøvet endnu to steder på tilbagevejen, men uden held. Til gengæld havde jeg held med at få lidt varme i fødderne ved at opholde mig i skibets styrhus, mens der blev fisket.

Skibet var perfekt parkeret lige op af isen.

Første AHA-oplevelse på skibet var den "indgroede sæl".

Aasiaat i al sin langstrakthed.

Det blæste og var koldt at bevæge sig op på øverste dæk, men det var udsigten værd.

Højden af den mørke kant nederst på øerne viser, hvordan høj- eller lavvandesituationen er.

Med langsomt drivende isbjerge som udsigt skulle der fiskes.

Det største af isbjergene var blåligt - ret flot :)

Ovenpå en dejlig tur til vands, var det tid til den udskudte receptionstjans. Som altid var der sjov, grin og bestemt ikke kedeligt på vagten. Denne dag gik drillerierne især på mine kolde fødder, som takket være ugennemtænkt strømpevalg, først blev ordentligt varme længe efter, jeg var kommet hjem.